Endnu en slagkraftig udgivelse af Lee Child. Det kan lyde som en kliché. Og vi ved heller ikke, om forfatteren overgår sig selv. Men i genren er bogen altså  god nok og så lidt mere. Det er den, fordi den opstiller et dilmma, som mange af os sikkert er optaget af jævnligt: Skal man gribe ind, hvis man ser en medborger blive overfaldet? Hvad kan man selv risikere. Og hvad nu, hvis vedkommende dør? Kan man leve med det?

I bogen her er vi i en by i Tennessee. Jack Reacher ser en intetanende mand på vej ind i et baghold. De er fire mod en, så Reacher griber ind. Manden, han reddede, er tidligere IT-chef, som er fyret og mistænkt for at være medskyldig i et cyberangreb.

 Jack Reacher lugter, at der ligger større kræfter bag, og det går han så igang med at nå til bunds i.

På originalsproget har bogen ikke fået nogen særlig god modtagelse. Bl.a. fordi man mener, at forfatteren har overdraget meget af ansvaret, måske det hele, for skrivningen til sin bror, der nu er co-writer.

Og at denne manøvre handler om at opretholde et dyrebart brand.

Vi mener, det er at gå efter manden og ikke bolden.

Vi synes, at bogen fuldt ud lever op til det, den skal, nemlig en fortsættelse af Jack Reacher-serien, og denne gang med afsæt i flere, klassiske dilemmaer, bl.a. det nævnte og så også, hvorvidt fairness, held og retfærd - eller det modsatte - spiller ind i folks skæbner.

Nuvel, det er meget let at se forskellen fra de tidligere bøger i serien, lidt mere abrupte og stakauto sætningskonstruktioner og måske knap så megen blidhed og romantik, lidt mere autopilot. Men altså, folk udvikler sig i livet og således også romanpersoner.

Så det lever vi gerne med, så længe Jack Reacher er den samme. Og det er han.

Thomas Senderovitz
Kapløbet om vaccinen
176 sider
Strandberg Publishing

Forfatteren er stærk, når han taler om folks og landenes afhængighed af hinanden. Det er efter vor mening bogens vigtigste passager. Når han skriver, at verden er forbundet. At kontinenterne og landene er viklet sammen i komplekse handels- og samarbejdsaftaler.

Så hvis Kina eller Indien bryder sammen, vil det både være slut med iPhones - og med mange lægemidler. Hvis EU bryder sammen, vil vi få en seriøs fødevarkrise. Pointen er, at ingen land er selvforsynende idag. Det er heller ikke givet, at man dør i det samme land, som man blev født i. At det er to tyrkiske indvandrere i Tyskland, som er hovedkraften bag den første vaccine, der landede i Danmark, synes jeg illustrerer den pointe så fint. Vi afhænger af hinanden. Forsyningssikkerheden i forhold til lægemidler er derfor et globalt anliggende, som vi må og skal samarbejde omkring.

Nu er bogen jo selvklart fokuseret på samarbejde og globalisering omkring vaccinen og underbygger også de historier i medierne og holdningen om, at samarbejder vi ikke om af få udryddet pandemedien over HELE verden, så står den vestlige verden og de rige lande alligevel med en udfordring, uagtet vi er nok så meget vaccineret.

Menneskeheden har brug for at sikre vacciner og ordentlige lægemidler, hvor kravet til dokumentation er det samme. Uanset om man bor i Danmark, Sudan eller Rusland.

Påpeger forfatteren, og om meningen med at nævne Rusland så er et svirp over fingrene til den russiske Sputnik-vaccine, det kan da godt være.

Senderovitz´ bog er kløgtig, klog og tager naturligt nok afsæt i det videnskabelige, som han ikke mener skal sælges politisk og fortæller da også, at han som sådan ikke føler, han har været udsat direkte for pres fra politisk hold i sin godkendelse af vacciner. Det må vi så tage for gode varer, selv om vi mener at kunne læse, at han indirekte i bogen fortæller, at han har måtte stå MEGET fast på den-tid-de-nu-tager-videnskabelige undersøgelser som garant for godkendelse af diverse vacciner. Selv om politikerne har været yderst ivrige på stolekanterne for at kunne tage vaccinerne i brug.

Den ballade, der på det seneste har været omkring AstreZeneca-vaccinen kan vi iøvrigt i bogen læse, er ikke overraskende, idet det fra første færd syntes som om, at firmaet ikke havde styr på hverkend vaccine eller dokumentation.

Senderovitz kommer rigtig godt rundt om hele forløbet, fra hastighed, volumen, sikkerhed, over vaccineskeptikere, flokimmunitetens betydning, bivirkninger af vaccinen, og det er såmænd sundt nok for vi læsere at se alt det, vi har været igennem, fra et fagligt og videnskabeligt synspunkt. Der er ingen tvivl om, at forfatteren er yderst kompetent på sit felt og ud fra det synspunkt, han taler og kommer også med sine inputs holdningsmæssigt og frustrationer, når han sad med i det utal og møder og beslutningsprocesser, faren ved mangel på værne- og lægemidler, den hektiske periode herhjemme, hvor smittetallet steg voldsomt, angsten for sydeuropæiske tilstande, vigtigheden af det europæiske, fælles fodslag, forberedelse af nye sundhedskriser og i det hele taget et ganske nuanceret billede af, hvad der foregår, som han siger, i maskinrummet i en krise, så danskerne fremover kan føle sig mere trygge omkring godkendelsen af vacciner.

Forfatteren har skrevet en ganske læseværdig bog, også med mange tekniske data som udregning af vaccineeffekter og oversigt over de forskellige vacciners effekter. Det kan jo springe over, hvis det ikke interesserer en, men det er bestemt også serveret på en måde, så det er til at forstå for meningmand.

Thomas Rydahl
Forførernes klub
352 sider
Politikens Forlag

For år tilbage udgav superforføreren Neil Strauss bogen Spillet, hvor han berettede om de mange scoringer og erobringstogter, han opnåede i et luksusresort ved Los Angeles sammen med mange andre, sjove typer, der havde navne, man kan huske......

Af en eller anden grund kommer vi til at tænke på, at romanens hovedperson her, Flemming, ville have haft godt af en tur i huset, der iøvrigt udmøntede sig i en dansk hjemmeside med titlen, www.thegame-online.dk.
Og hvorfor så det? 

Jo, Flemming ligner en der er på social deroute. Han er lige blevet skilt og bor i et anløbent byhus, et lille udhus med eget egern som han kalder det, og mister oveni hatten både sit job og sin ret til samvær med børnene.

Kan det blive værre?Ja, det kan det godt, hvis man er lidt svagere end Flemming.

Indeni har Flemming heldigvis stadig nysgerrigheden og livsviljen i behold. Og med dette in mente støder han efter en opdagelse i en boghandel - med denne bogs titel iøvrigt -  på en lukket klub, der dyrker forførelsen, det gode og det sanselige.

Ikke en traditionel swingerklub, forstås, men en klub hvor poesien, det etiske og det ophøjede liv står i centrum.

Og det er med afsæt i den klub, at Flemming kommer gennem en transformation.

Eller gør han.. . . . 

Mulighederne er der i hvert fald, idet klubben er opbygget efter Søren Kirkegaardske principper. 

Har de muligheder for en som Flemming, en flink fyr og lidt af en enspænder der bare leder efter kærligheden, og kan Forførernes Klub tilbyde ham andet og mere end Tinder, Dating og Scor kan?

Bogen har tre dele og særdeles aktuel, idet kapitlerne spænder over de to år 2019-2020. Undervejs møder vi nogle rigtig sjove typer, der har deres egen måde at være på og egen måde at sige tingene på.

Nogle uddeler gerne øretæver og andre vandrer rundt i en lejlighed, hvor man på den måde oplever hele verden.

Undervejs i bogen bliver brudstykkerne sat sammen over et liv, som Flemming bliver nødt til at tage op til revision: Var det job, han fik dengang, lige det, han ville have? Og hvad var det med hans far?

Vi kommer geografisk pænt omkring, fra velkendte Dybbolsbro Station til Kristiniagade og Lille Strandstræde i København til Jägerstrasse i Berlin.

Vi kan godt lide bøger, hvor bevægelser og omskiftelighed i det ydre afspejler mulighederne for bevægelse i det indre.

Vi kan også godt lide bøger, hvor en person gør noget ganske overraskende, idet vi på den måde ofte kommer til at lære nogle dybder af mennesket at side, som vi ikke vidste, vedkommende havde. Nøjagtigt som i det virkelige liv.

Her møder Flemming så på et tidspunkt en dement præst, som ikke husker noget, og således begynder Flemming at spejle sig i et individ, der har fået slettet sin hukommelse til et tidligere liv. Det må Flemming så åbenbart afprøve, og han begynder at lægge op til svindel og humbug.

Uha uha, hvad forførelse og etik da ikke kan føre til.

Læs bogen og bliv begejstret over at læse om en mands udvikling - og indvikling i sig selv.

Sproget er lækkert og stramt og er en fornøjelse undervejs, mens vi sluger handlingen.

Og det var en fornøjelse på et lidt højere niveau at se og gense, hvilke redskaber, forførere kan tage i anvendelse på deres erobringstogter. A Players Manuel, som det hedder i de kredse.

Men det er en anden snak.

Alison Belsham
Giftige nåle
400 sider
Jentas

Dette er den anden bog i Alison Belshams Brighton-baserede Tatoo-Thief serie med Francis Sullivan, hvis tidligere elskerindes søn, Alex, bliver udpeget som hovedmistænkt for seriemord.
Den er jo ikke nem, hvis man skal være lidt morsom, og det er da også oplagt, at Francis bliver konfronteret med en masse tvivl, forsøg på overtalelse af sin tidligere kæreste til at vidne og herudover problemer i sit eget familiære bagland, idet søsteren ikke vil de ham....

Belsham spinder en god, mørk og foruroligende kriminalitetshistorie, hvor der bliver sat rigtig meget fokus på Aimee og de uhyrligheder, hun er blevet udsat for i sin familie. Ved at læse disse afsnit, får vi en forståelse for rædsler i familier, som er godt at have in mente, hvis man vil kradse lidt i overfladen på samfundet.

Vi skal dog langt hen i bogen, før Aimees historie bliver koblet sammen med seriemordene, som Francis har nogle særdeles voldsomme udfordringer med, idet der bl.a. er forræddere blandt kollegerne, som lader ting om ham sive til pressen.

Så Francis skal altså kæmpe på de ydre fronter, såvel som på de indre, med masser af smerte, lidelse og trusler fra alle retninger.

En fin, gennemtænkt og meget velskrevet krimi. Med bud til læsere, der især er optaget af emner som, hvem kan man have tillid til, hvem vender en ryggen, og chokket over, at nogen i vigtige situationer kan finde på at være direkte forræderisk.

Bogen er opdelt i korte kapitler, dag-til-dag-kapitler i 2017 der gør læsningen både handlingsaktuel, fin, nem og overskuelig. 

Tomas Sjödin
Lyden af stilhed
250 sider
Kristeligt Dagblads forlag

En dejlig bog, alene farverne, omslaget, træerne, den lille fugl, det giver tid til ro og eftertænksomhed.
Bogen giver et godt afsæt og nogle gode redskaber til at opleve livet mere intenst. Bønnen er et godt redskab. Det er stilheden og ophævelse af tidens gang også, fortæller den.
En af stilhedens store gaver er, at den gør os opmærksomme på, hvor vi er.
Sådan hedder det i bogen, som fortsætter med, at forfatteren langs med årene bliver mere og mere optaget af særlige steder.
F.eks.
Selv om han ikke har boet et sted i 40 år, så er det lige nøjagtigt dér, han føler sig hjemme.
Navne på lokaliteter, veje og særlige steder sætter sig fast på det inde kort som nåle og bliver til vejskilte på livsrejsen, som det hedder.

Der sker noget, når man kommer derhen, hvor man kendte livet for masser af år tilbage, noget velkendt hvor tjeneren siger "godt valg" på den velkendte restaurant, uanset hvad man vælger.

Der er, skriver forfatteren, noget nærmest liturgisk over gentagelsens vane, opdager han også på en tur til en lille by i Italien, hvor han ved et bestemt bord på Bar Centrale giver sig til at skrive.

Roen, trygheden, gentagelsen, stilheden, den er mere også for nærværende anmelder til at få fat på efter læsningen af bogen her.

Den tager udgangspunkt i en rejse, som forfatteren foretog gennem Wyoming i USA, hvor han opdagede værdien af de stille stunder i en hverdag, der ellers er præget af livlig snak med mennesker.

Som bogens bagside fortæller, så er stilheden ikke et mål i sig selv. Den er derimod en forudsætning for et spirende, indre liv og for at lytte efter det, man i virkeligheden længes efter at høre.

Om kunsten at værne om det indre livs stilhed i en fragmenteret tid.

Bogen har en fremragende mission, nemlig at hjælpe læseren med finde ind til den autentiske væren og lægger op til, at meningen med livet måske findes i stilheden, og at det er her, den guddommelige kraft ligger og ikke i store, eksistentielle spørgsmål eller i universet og slet ikke i en støjende verden, hvor vi ganske vist har haft stor fremgang, men hvor ingen ved, hvor det ender.

Og til de, der har brug for et hurtigt fiks, så fortæller bogen, at det er blevet undersøgt, i hvilke miljøer, man falder mest til ro. Og det er altså ved et vandhul på en savanne.

Så afsted det går. Savanner er der ikke mange af i Danmark, men måske et vandhul i skoven kan gøre det.

Bogen fortæller også det, vi godt ved i forvejen, nemlig at vi med mobiltelefoner og air ins lytter for lidt til fuglenes sang og naturens kræfter. Men det er rart at blive mindet om i en bog, der tydeligvis sætter stilhed, bøn, enkelhed og hjertets renhed allerforrest i livet.

En letlæst bog med uhyre vigtige budskaber.

Niels-Birger Danielsen
Modstand 1944-1945
624 sider
Politikens Forlag

Man skal holde tungen lige i munden, for det flyver og farer rundt med navne, lokationer, årstal og andre nøjagtigheder i en bog, der er sidste skud i rækken fra Niels-Birger Danielsens formidable rejser gennem Modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
Der er skrevet mangt og meget om krigens sidste år, og derfor er det tydeligt, at forfatteren har søgt at folusere ind på områder, der er knap så velbeskrevet hos andre kilder.
F.eks. er det oplysende at læse, at det sjovjetiske tidsskrift Krigen og Arbejderklassen den 15. november 1944 indeholdt et skarpt angreb på de danske samarbejdspolitikeres "rådne politik"; - et slags svar på politikernes henvendelse gennem kongen, som Sovjet aldrig reagerede på, og som ifølge forfatteren var et klart tegn på, at Moskva ikke fuldt ud havde forstået den danske sammenhæng.

Det er også ganske forfriskende at læse om de forskellige alarmkoder, såsom Hilsen til Thorkild, fra "Albert", det er sjovt at se et billede af den tidligere forsvarchef, Otto Blixenkrone-Møller, da han som yngre var efterretningschef. Og så har Niels-Birger Danielsen sandsynligvis både for afvekslingens og indsigtens skyld i visse kapitler medtaget nogle gode dialoger, så man nærmest føler, man enten er med til at holde centralbestyreren i Korinth op eller står lige ved siden af modstandsmanden Frode Jakobsen.

Vi kommer ekstremt meget rundt om de to år på en elegant og alligevel yderst indsigtsfuld måde, og sådan får Danielsen afsluttet sin kvartet af bøger fra de frygtelige år rigtig fint.

Der er masser af illustrationer, de fleste mindre og alle sort-hvide, bl.a. en sjov gengivelse af Roskilde-Kureren, der blev etableret af tre journalistelever ved Roskilde Dagblad. Bladet var illegalt og havde megen virak omkring sig, bl.a. blev trykkeren fængslet, så man måtte gå over til at dublikere bladet. I bogen her er illustrationen heldigvis fotograferet så meget op, at man kan læse direkte, hvad bladet indeholdt.

Niels-Birger Danielsen får afsluttet sit gennemresearchede værk på en elegant og inspirerende måde. Det er fint med at have alle fire bind stående i reolen, for selv om man har hørt meget af det før - som nævnt -, så er mange af emnerne sat ind i nytænkning og i en kontekst, så vi er ret sikre på, at selv garvede læsere af modstandsbeskrivelserne fra dengang vil kunne få meget ud af værket.

Sig Bopa, sig Gestapo, Bør Outze, Shell-huset, sig Holger Danske, sig Jenny Holm og Hans Silas Nielsen. , sig krydseren Nürnberg, sig Citronen og Flammen.

Forfatteren har formået at være både overbliks-helheds- og detaljeorienteret. Levende og inspirerende. Det kalder næsten på mere. Men nu er der altså ikke mere. Forfatteren har bestemt også fortjent at slappe af fra emnet nu.

Flemming Jensen
Kongen af Malmø
395 sider
Alhambra

Så forskellige ting som statsministre, ambassadører, udplyndring i forne tider og ligheden mellem jysk og svensk-norsk-humor kommer under behandling i denne veloplagte og morsomme roman. Politisk-satirisk kalder forlaget den, og det med det øje, man læser den. Og dobbeltheden er ganske tydelig, idet vi får en del at vide om politik og historie. Og lige når vi skal til at fordybe os i det mere seriøse, så sker forløsningen gennem en vending, en sætning, et ord, der med satiriske virkemidler udløser et godt grin.
Herligt.

Det er fuldstændigt bizarre episoder og forfærdeligt grinagtig ordlege, der er så kendetegnende for Flemming Jensen, som vi kender fra film, teater, tv og meget andet.

Barokt og lærende samtidigt, og de to ting på samme 2 reolhylde-centimeter, det er sjældent.

Man bliver bleg af misundelse over, at Flemming Jensens hjerne kan slå så mange knuder, at han kan finde på det morsomste i stort set alt. Det er en kunstart, han besidder, og som forståeligt nok gør ham til en skattet fortæller og humorist, uanset hvor han kommer frem.

Handlingen kort fortalt:

En konge ligger for døden, og nu skal der handles hurtigt. For stafetten skal gioves videre til kronprinsen, der dog har forelsket sig i en ung, afrikansk kvinde fra en anden trosretning.

Forhindringerne begynder at stå i kø, og de to kan ikke familiesammenføres, da prinsen insisterer på at følge dansk lovgivning, hvorefter det danske kongehus må flytte til Sverige.

Alt fra fotografens drag over nakken på journalisten, til Shakespeares univers og blankvers og til, hvor mange i Danmark der hedder Olsen, Klaus eller Hvemsomhelst, alt bliver spiddet elegant og underfundigt med en pen, der er en skarpretter udi humor værdig.

En sådan skarpretter er Flemming Jensen. 

Henrik Poulsen & Johan Rosdahl
Undervejs til Lykke-Per
176 sider
Frydenlund

At have oplevet et mesterværk som Lykke-Per i biograf og TV, det er en ting. Det er en helt anden ting, og giver et mere holistisk billede, når der udkommer værker om tilblivelsen af mesterværket.
Først og fremmest undersøger og analyserer bogen Bille Augusts filmatisering fra 2018. Udover det går den på jagt efter moderne udgaver af Lykke-Per i reality-shows som Løvens Hule og Alene i Vildmarken.
Og det er her, den bliver rigtig spændende.
For i virkeligheden finder vi Lykke Per langt mere, end vi aner.
Og at spotte ham, den særlige karaktertype der har både held og evner med sig; det er noget, man bliver grebet af som leder eller menneskekender, og der er masser af inspiration at hente i bogen her.
Ikke altid direkte, ofte ved sin indirektehed, eksempelvis i bogens interview med Bille August, hvor det fremgår, at far-søn-forholdet til Lykke-Per er et kompliceret forhold; i modsætning f.eks. til forholdet mellem far og søn i Pelle Erobreren.
Det får læserens fokus flyttet over på, hvorvidt lykkeriddere og ofte succesfulde menneske har et kompleks med sig, som de forsøger at stive af ved at gå efter champagnen på de bonede gulve; misrøgtet i den sociale arv.

Udover det værdifulde i den form for menneskeanalyser indeholder bogen som nævnt fortællingen om tilblivelsen af den store film, der har forført os med udtryk, ord, sansning og musik, som ifølge bogen indgår i filmens dramaturgiske opbygning. Den understreger overgange og bærer filmens stemning, som det hedder, i et slags symbolsk klangunivers.

Herudover fortæller bogen et sted, at driften kommer nedefra og overmander hans fornuft.

Og således er vi tilbage ved det analyserende og det alment menneskelige, der er en af bogens gaver til læserne, placeret mellem linjerne, og som man kan uddrage væsentlig psykologi af, hvis man læser den med det øje.

 

Hunter Biden
Smukke ting
288 sider
Politikens Forlag

Der er store ting på spil. Og det er det smukke. Det er det, der giver berettigelse til bogens titel, udover broderens gentagelse af ordene under sin kamp mod kræften.

Når ægtheden trodser skuespillet. Når ordene kommer fra hjertet og ikke fra hjernens udspekulerethed og spin. Når erindringer og nederlag bliver omsat til ord på visdom og erfaringer. Når en families kærlighed og nærhed og omfavnelse bliver til menneskelighed og forståelse. Uanset prisen.
Så transformerer alt sig, og så er det, at tingene bliver smukke.

Det må vist være læren fra denne bog.

Skrevet af sønnen til den amerikanske præsident, der til enhver tid iøvrigt har stillet op for Hunter, som direkte og indirekte på adskillige måder har været i såvel unåde som uføre.

Og som han i bogens forord fortæller, at han aldrig var kommet videre fra, hvis det ikke havde været for støtten og engagementet fra sin far.

Bogen indeholder passager, hvor man ikke tror sine egne øjne mest fordi, det strider imod al sund fornuft. Ja, det strider imod alt, hvad man skulle mene ville være godt for en amerikansk præsident at lade sin søn fortælle.

Det er vist godt, den ikke har været omkring de traditionelle spindoktorer for eksempelvis tidligere præsidenter......

Vi får at vide, at Hunter har boet på såkaldte crack-moteller, at han har omgåedes "de der", at han nærmest har følt sig forræderisk over sorgen med at miste sin mor, at han fik sin første drink som otte-årig til sin fars valgfest i 1978, at hans yndlingsforfatter på et tidspunkt var den fordrukne Charles Bukowski, at hans kone sagde stop hos en parterapeut, de gik hos sammen, at han på et tidspunkt bare følte sig SÅ ensom uden nogen at vende sig til, fordi han havde vendt alt og alle ryggen. 

Men SÅ sendte farmand Joe kavalariet ind i form af onkel Jim.

Den del af bogen er fantastisk at læse. Man får gåsehud. Den lille dreng der midt i sit livs nedtur bliver reddet af onklen fra barndommen.

Bogen er for det meste pæn og artig i sin form, dog har Hunter dog ikke kunnet dy sig for at give Donald Trump nogle hug over snuden ved et f.eks. par indirekte antydninger omkring det UKRAINE-forhold, som i sidste ende førte til rigsretsagen mod den siddende præsident:

Der er ikke antydning af lyssky internationalt hokuspokus med skæg og blå briller. Der er intet sexet kriminelt ved den og ingen korrupt moralsk afgrund til at give andre belastede aktører bedre samvittighed.

Underforstået: Fordæktheden tilhører Donald Trump.

Udover det er bogen samlet set en rørende beskrivelse af kampen for livet og en tilbagevenden til det udgangspunkt, der formede ham som barn: Kærlighed, varme, omsorg og respekt.

En vidunderlig beskrivelse af en menneskelig rejse. Og SÅ ved vi også godt, at bogen er amerikansk, og at anklagerne om korruption i de inderste, politiske cirkler i Washington står i kø. Det gør den bestemt ikke mindre læseværdig.

Mona Leo
Den usynlige hånds leg
172 sider
Auleius Æsel

Ridderen bøjede sig og blottede sin hals. Ved ét slag rullede hovedet af den grønne ridder. Men lige så hurtigt stod den grønne ridder op bærende på sit hovede under armen. Og hovedet sagde: "Om et år genser jeg dig ved det grønne kapel".

Den slags sker i eventyrets verden, og den slags sker på teatret. Den slags har vi godt af at læse, idet skuespil og kulisser pirrer vores fantasi og får os til som mennesker at tænke ud af boksen.

Den slags oplevelser er lette selv at iværksætte hjemme i stuen foran sine børn, eksempelvis med et dukketeater.

Det er den magi, fortryllelse og det eventyr, som denne bog sætter i scene.

Mona Leo var en nordisk kunstner og forfatter, der især blev kendt for sine dukker og sit dukketeater, som hun turnerede med i Finland.

Det her er en bog om symbolsproget i eventyrene og om Leos erfaringer med dukketeater og med sit arbejde for og med børn. Plus en masse visdomsord, som vi alle kan lære noget af og bruge i hverdagen.

En glimrende bog der indeholder en masser begreber fra eventyrets og teatrets verden som troubadourer, slotte, riddersmænd, hof, kongedøtre, onde magter grever, prinser, prinsesser, riddere og andet godt- og adelsfolk.

Undervejs bliver vi spurgt det helt oplagte spørgsmål:

Kan vi lære noget af andet end vort eget livs fejl og lykkelige øjeblikke.

Og at eventyrernes og digternes opgaver er gennem symbolikker og lignelser at advare og opmuntre og være forsigtige vejvisere.

Bogen er rigtig god til at komme med små anekdoter om teatrets og skuespillets og eventyrets berettigelse.

Mona Leo fortæller, hvorledes hendes egne dukter blev levendegjort med ånd og besjæling, og hvordan de mere indadvendte mennesker ofte er dem, der har størst tilknytning til eventyrets verden. Der ser meget indad og støder ofte på udfordringer på grund af deres idealbilleder, mens de mere udadvendte ofte har et lettere liv, idet de tager lettere på deres modgange og sorger.

Det er jo nok rigtigt, spørgsmålet er så, hvor lykken ligger.

Et bud kunne være at begynde med at læse denne gode, lille bog, som indeholder mange gode leveregler og synspunkter, og som har ekko tilbage til fortiden, der altid på sin vis sætter standarden for fremtiden.

Glimrende lille værk.