En rigtig spændende, analyserende og velskrevet bog om Bob Dylan, hans myte, hans sange og ikke mindst et ungt menneskets vej til Dylans univers.
Spændende på en hel del niveauer, idet den naturligvis beskæftiger sig med et fænomen, der for nogle er kult, for andre et navn, der bare er kørt op.
Men den fortæller også om forfatterens egen vej fra fascinationen af andre musikgenrer og så den direkte vej til Dylan, da han blev lagt ned af en af  teksterne.
Han tager os nærmest i hånden på god, gammeldags nu-skal-I-bare-høre-da-farfar-var-ung. Nærværende og frem for alt humoristisk.
Man kan have god grund til i en vis udstrækning at blive deprimeret af at se på den nærmest evigt påholdende og afstandtagende og distancerende Dylan, og derfor er humor efter vores mening absolut påkrævet for at at have overskud til at dykke ned i kunstnerens tekster og rumme denne gigant, der på en gang kan være både fascinerende og smadderitterende.
Det er ærlig snak hele vejen igennem, og forfatteren gør meget ud at fortælle, at der skal tilløb til for at forstå Dylan, der i Johannes´ tilfælde først oplevede Dylans energi uden at forstå teksterne, og så kom forståelsen igen senere.
Vi får en masse, spændende ting at vide såsom at piratoptage Dylans koncerter, hvordan Dylan er påvirket af sine indre dæmoner, hvordan han udvikler nationalfølelser og går ind for våben i USA, hvordan han også blev religiøs af at få et sølvkors smidt op på scenen i San Diego, og hvordan forfatteren har stået ganske tæt på ham.
Der  er masser af sideskriverier i bogen, om kollektiver, om kærester, om karrieren, om uddannelsen, flytten rundt, men altsammen noget der på forskellig vis tager tilløb til eller kredser om Dylans univers.
En fin biografisk fremstilling om Johannes Andersens eget forløb og så et ordentligt dyk ned i både tekster fra Dylans hånd.

 

En bog smækfyldt med lokalhistorie, illustrationer og billeder fra området ved Isefjord og Roskilde Fjord. Den beretter indgående om begivenheder og episoder og er dykket godt og grundigt ned i årstallene for eksempelvis overtagelse af rederier, afskibning af en ny færge i Bangladesh, orkan over Kronprinds Frederiks Bro, der senere blev til en bro uden d, Ourø, der senere blev til Orø, ruteselskabets frokost på Rørvig Badehotel, motorløb på Isefjord og meget, meget mere spændende.
En bog som denne kan vække interesse langt ud over det lokale fra Fjordelandet, idet den inspirerer læseren til at dykke ned i detaljerne omkring sin egen egn og er et klart vidnesbyrd på, hvordan man for alvor på relativt begrænset plads kan få overordentlig meget og interessant med i beskrivelsen af et område.
Flot arbejde.

 

 

 

Ejere af russiske farme i skattely, hints til boligblokkes knivstikkerier og skyderier, ræs i fede biler i København, efterretningssnakke, en læk kaldet ParadiseLeak hvor ukendte personer stjæler dokumenter fra et advokatfirma, der hjælper velhavere med at placere deres formuer i skattely. - For bagefter at lække samme dokumenter til undersøgende journalister.
Umiddelbart skulle man tro, at disse ingredienser blandt mange, mange flere, ville være FOR stor en mundfuld at gabe over for en debutant udi denne genre.
Men ingenlunde.
Stoffet er ualmindeligt godt sammensat, læsbarheden er uovertruffen, og man får virkelig en krimi mellem hænderne, der er intelligent skrevet, og som leger, kæler, smager på sproget, før forfatteren serverer stoffet for sin læser.
I dagens vrimmel med thrillere og krimier mener vi, at der skal noget ekstraordinært til, før det kan slå an hos den kritiske læser.
Bogen her bidrager til fornemmelsen af, at genren langtfra er udtømt, og at der kan udvikles stærkt på både handling, sprog og metaforer.
Udover det sniger der sig gode humoristiske vendinger og substanser ind i bogen her, hvilket gør den let og luftig at læse.

Handlingen tager i al sin enkelhed udgangspunkt i en svineavler, Danmarks største forstås, der efter tre ugers sporløs forsvinden i form af et billede dukker op i en kuvert ledsaget af en adresse og en tekst "Mød mig her i nat", som så bliver afleveret  til en journalist. Hvis egen 19-årige datter ser ud til at være involveret - midt i et virvar af både russiske kriminelle og radikale dyreaktivister - som støder sammen med vrede landmænd ved Christiansborg.
Der er med andre ord lagt ordentlig an i suppegryden; bogen lover ikke så lidt, og det bliver noget af et arbejde for forfatteren at få samlet trådene til sidst.
Også det lykkes. Og også derfor var det en fornøjelse at læse bogen.

 

Inspirende og lærerig. Så kort kan man gøre beskrivelsen af bogen, der tager læseren i hånden og anviser hvordan man kan få mere energi, blive mere tilfreds med sig selv, blive glad, tage ansvaret for sig selv som alternativ til at blive sur på andre, blive mere taknemmelig, blive mere engageret, fokuseret og i god fysisk form.
Det kunne lyde som om, bogen vil sælge en mirakelkur. Det vil den langtfra. Den fortæller åbent og ligetil, hvad der kræves, men i delmål, sådan at man får succes med sine forehavender.
Der er meget læsestof i bogen og komme på en let og givende måde rundt om masser af de udfordringer, vi går og tumler med til hverdag.  
Den vender ofte ting på hovedet i forhold til, hvad man normalt måtte tænke. Det er et ekstra plus, for man får anvist nye tanker og dermed nye handlemetoder.
F.eks. skriver forfatteren en del om det at mangle.

Følelsen af mangel kan på mange måder stå i vejen for et godt liv. Når vi føler os i mangel på noget, bliver det ofte til desperation, og vi bliver uopfyldte og utilfredse. Og så tror vi, at vi aldrig kan være glade og tilfredse, medmindre vi får noget mere.

Den er virkelig værd at tænke over, og forfatteren fortsætter med, hvor vanskeligt, det kan være at få det, man vil have, hvis man kommer i ren underskud af desperation.

 

Hvis vi føler os tomme indvendig eller føler, at vi er i mangel og ikke er nok, er der meget større risiko for at blive afhængig af alkohol, stoffer, sukker eller overspisning.

Med andre ord, det bliver en skrue uden ende, og man går efter og får det forkerte.

Kloge ord, og sådan er det stort set gennem hele bogen. Enkle budskaber pakket ind og ud på en anden måde, end man måske lige er vant til, og således kan vi håbe, at det rammer de rigtige læsere eller deres omgangskreds, måtte de have brug for at lære at sætte sig selv først.

 

Styrkeøvelser, vanens magt, positiv psykologi, sociale relationer, meningsfyldte aktiviteter, negativ tænkning, selvdisciplin, selvkærlighed, forfølgelse af ens egne mål og mange, mange andre ting håndterer forfatteren ganske fint og forståeligt.
En glimrende bog.

 

En fin udgivelse der med oversigtskort, kildehenvisninger og dejligt mange illustrationer fortæller en anderledes historie om antikkens Grækenland.
I modsætning til mange andre beskrivelser af antikken kommer bogen her med stemmer, så at sige, nedefra, fra de fattige, fra de fremmede, fra slavekulturen, fra kvinderne der på en anden måde fortæller deres hidtil ufortalte historie om antikkens grækere.
Det gør den godt.
Den fortæller bl.a. om årsagen til, at stemmerne nu er kommet frem, idet forfatterne gør meget ud af at beskrive, at tidligere beretninger har været helliget skuespil, helteditge, historiebøger, retstaler, filosofiske afhandlinger og den mandlige borgers verden. Så er vi helt med. Og det er en fordel for læseren, at vi får processen med bogen at vide, idet det ellers vil kunne virke lidt abrupt pludselig at blive smidt ud på dybt vand, men det her virker fremragende og oven i købet humoristisk, når vi læser en sætning som: Det er ikke småting, guden kunne fikse, eller der er penge i helbredelse, og i midten af det fjerde århundrede f.v.t. var der virkelig gang i biksen.
Bogen, for at blive i humoren, cykler godt og fint rundt i emner som datidens medgifter og f.eks. en formuende enke på det nuværende Santorini og hendes 3000 drakmer som startkapital til en forening, der fremadrettet uddeler midler til mandlige slægtninge. MANDLIGE slægtninge som hun på en vis måde indirekte kommer til at forsørge. Også ganske morsomt.
Bogen emmer af dengang, og for historieinteresserede er det en lækkerbidsken. For andre kan det være en ganske fin indføring i og inspiration til yderligere at gå på opdagelse i antikken.

 

 

Lise Varnum
Begavet
198 sider
BoD

I årevis har man talt om de forskellige typer af intelligens, vel de mest anvendte IQ og følelsesmæssig intelligens.
Begge dele kan være udfordrende, hvis omgivelserne, typisk forældre når vi taler om børn, ikke har den rigtige viden, og hvis miljøet ikke kan styre barnet i den rigtige retning.
At en meget høj intelligens således også kan være udfordrende siden hen i livet, det har Lise Varnum har skrevet en glimrende bog om.
En bog der fører os ind i den verden af superintelligens, som kun fem procent af os besidder, og som kan spænde ben for en god tilværelse, hvis ikke man får grebet det rigtigt an.

Lise Varnum har selv været enormt udfordret og er bl.a. på trods af hendes høje intelligens tidligere havnet i et psykisk voldeligt og ganske skrækkeligt forhold. Eller måske netop derfor. 
Bogen er meget personlig, og forfatteren øser af erfaringer som .. . . 

 

 

og meget, meget mere. Kærligt, respektfuldt og fyldt med humoristiske anekdoter og tanker fra hendes eget liv fortæller Lise Varnum af karsken bælg om mulighederne for som højt intelligent at knække koden til at få sig et dejligt liv.

 

Forlaget Jentas er rigtig god til at finde titler, man kan referere til, og som tricker en masse i ens eget følelsesliv.
Masser af mennesker er blevet indhentet af fortiden, og mange af os har en kæreste, der har en kæreste fra fortiden, som spøger, som er voldsomt indtrængende og intimiderende, og som man på en eller anden måde skal forholde sig til.
OG - sagde nogen Rebecca, den berømte roman, klassikeren, som har sat mange standarder for thrillere som denne.
Ekskæresten kan godt være lidt udfordrende at læse, den er ikke helt ligetil, nogle gange skal man bladre frem og tilbage for at fange, hvad man først gik glip af.
Det gør nu heller ikke så meget; det ligger i spændingens og opklaringens natur, at ikke alt bliver serveret på et sølvfad.
I al sin enkelhed handler bogen om Cassie, der mener, hun har fundet den perfekte mand. Ikke et øjeblik er hun i tvivl om, at det er ham, hun skal tilbringe livet med, og som hun skal have børn med.
Joel hedder drømmemanden. Tidligere har han haft en også meget perfekt kæreste, der hed Francesca. Og det er det trekantsdrama, vi som læsere lige pludselig befinder os i.
Bogen er spændende på en anderledes måde. Ikke kun for sin handling. Men fordi handlingen tager nogle mægtige og ganske uforudsigelige drejninger, der i første omgang gør læseren skrupforvirret, men når man så bladrer tilbage i bogen igen, så kommer man på sporet, og så ligger alting lige for.
Opdageren er på vej.
En udmærket bog med underspillede og usagte sætninger og meninger - og igen skal man være til pludselige indskydelser, drejninger og overraskelser.

 

Der er en del lokalhistorie om forfatterens opvækst i Vejle, hvor man får et vist indblik i, hvordan byen har udviklet sig. Selv om en vejlensisk boganmelder ikke længere aktuelt kan få øje på eller har hørt om værtshuset Søanemonen, men kun Sømærket i dagens Vejle, og ligeledes punktet Verdens Ende, som i bogen bliver lagt i Nørreskoven, hvor det idag er et meget kendt hvile- og mødepunkt i Sønderskoven.
Sådan er der så meget, vi har så ikke researchet det ene eller andet, men må bare anerkende, at vi hænger på, for det er masser af gode droplines om Østerbo, Havnen, Langelinie, Skyttehuset, Vestbyen, Lumskebugten, Himmelpinden, Grand Hotel, Staldgårdsgade osv.osv.
Forfatterens bog er meget en erindringsbog, hvor vi kommer vidt omkring, også til København og Dragør og Nyhavn. Også Benneweis-familien kommer vi lidt tæt på.
Under det hele lurer forfærdelsen og ærgrelsen over fortællerens ven, Kent, der som lærer i halvfjerdserne bliver grebet af frihedskampen på den politiske venstrefløj og den palæstinensiske frihedskamp.
Hvad stiller to gamle venner så op med hinanden, og hvad stiller man til slut op med mindet om en god ven, der har begået selvmord, og mens der granskes i forklaringer som svag psyke, ja hvad er der næsten andet at gøre end at fortælle hans historie med det overskud og det flotte sprogbrug, der kendetegner Ulrik Gräs gennem hele sit forfatterskab, og som vi nu i hans høje alder stadig kan begejstres over i en lækker lille bog som denne.

 

 

 

 

På mange måder taler handlingen ind i tidens debat om de farer, som specialister og forskere udsætter sig selv for ved i medierne at påpege f.eks. udfordringer med klima og pandemihåndteringer. Hvem har dybest set ikke en frygt for civilisationens undergang uagtet forsøg på at skjule den på alle mulige måder.
Bliver vi nappet af en supervulkan, kommer der en altødelæggende krig, er den næste pandemi den mest farlige?
Lars Jespersen har fat i noget absolut aktuelt og universelt emne og pakker det godt ind i en krimi, hvor professor Jan Jørgen Harris bliver fundet dræbt i en pøl og blod og rødvin.
Det aktuelle emne glider videre ned ledsaget af et underspillet og humoristisk sprog, hvor man bliver tvunget til at stoppe op tænke over, at er der humor med i billedet, ja så er vi da ikke gået under endnu, og så alligevel:
Det hele garneret med imponerende mængder støv..... hans forestillinger om fortiden som et begavet spejl, det var nærmere begravet ragelse . . . Trafik var en af Harris´ yndlingsmeataforer...  Martin klippede ham i en flyvende tackling, som til U12 fodbold ville have givet en omgang læsterlig skældud fra træneren og beundrende blikke fra holdkammeraterne.

Irrelevante sætninger for selve handlingen, der i kritikeres øjne vil kunne virke irriterende, men som vi synes får helheden, det alvorlige emne, til at glide langt bedre ned, og som understreger, at det har været forfatterens hensigt at skrive om nok så alvorlige emner i en munter tone.

Bogen er godt skrevet, varen sælges godt, og du kan læse om Lars Jespersens forrige bog her