|
Tirsdag, 9. juni 2026 00:00 |
Velkommen på www.bogsyn.dk - den helt uafhængige hjemmeside med mere end 2.500 boganmeldelser i stort set alle genrer. Som hvis du går ind i en boghandel og bliver grebet af at kigge på bøger. Du kan scrolle ned på siden, eller du kan se samtlige vores omtaler. Nogle bøger omtaler vi, andre anmelder vi. Der er ikke nødvendigvis forskel i kvaliteten på bøger, vi udvælger til det ene eller det andet. Vi får et meget stort antal henvendelser om boganmeldelser. Vi har ikke altid overskud og tid til at besvare dem alle. Men vi forsøger....I 2026 udvælger vi meget nøje de bøger, vi anmelder.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 9. juni 2026 21:00 |
|
Fredag, 29. maj 2026 20:01 |
|
Max Ulrich Klinker Paragon 460 sider Brændpunkt
Igen en mammutbog, en murstensroman fra den meget vidende Max Ulrich Klinker. Hans sprog er formfuldendt, autenciteten i sproget tangerer det mesterlige og den underspillede humor bærer læseren igennem den vel lange bog. Og lang og solid, det skal den være, for vi befinder os igen i historiens vingesus under Anden Verdenskrig, hvor danske Herman Andersen flyver som pilot for Royal Air Force i England. På omslaget har vi en leveregel for piloter, der kan oversættes direkte til navigation i livet:
Den gode pilot kan følge både regler og intuition, den dårlige følger kun regler. Forskellen er dømmekraft.
Bravo. En reference til det universelle.
Max er god til metaforer og billedsprog:
Det høje understel skabte dog en ubalance, som når man forestiller sig en skøjteløber med en person på ryggen.
Vi er i krig med den lille postkortmaler i Berlin. Når den krig hærger, så må vi efterligne en løves adfærd. Linda sprang rundt på græsplænen, som om hun var en hale til citronsommerfuglen., forårets bebuder.
Forfatteren er også god til at miljøbeskrive landskabet i England, miljøbeskrivelser i det hele taget, og vi må atter engang rose forfatteren for et digert værk, der som udgangspunkt også kan læses af folk, der ikke er synderligt interesseret i historie, men holder af underspillet humor, der i visse passager lægger op galgenhumor. Man føler sig som læser godt behandler, både sprogligt og vidensmæssigt. |
|
Senest opdateret: Fredag, 29. maj 2026 20:40 |
|
Fredag, 29. maj 2026 19:34 |
|
 Anne-Pia Jørgensen Dagens bog 249 sider Trykværket
Et lækkert sprog, en varm oplevelse hvor der ikke er tid og plads til eftertanke og heldigvis for det. Den tvinger læseren ind i nuet, væk er analyser, dagligdag og tankemylder. Her er kun dig selv og oplevelsen. Det er meget sjældent, vi læser en bog, der har en kvalitet ved bare at være. Den lader læseren være, den giver os ikke tid til at overveje et sekund. Der sker så meget i sig selv på disse sider, at man bliver forbløffet. Man spæner gennem bogen, fordi man ønsker mere af det dejlige ved bare at kunne blive opslugt af et menneske, Lotte, der bare går rundt og suger livet og episoderne og oplevelserne til sig efter, at livet ikke har udviklet sig som forudset. Lotte er enke og barnløs og leder efter meningen med tilværelsen. Der er rigeligt med hovedpersonens refleksioner, men dem betragter man som læser blot og går videre. De når aldrig at blive anmassende eller anvisende for læseren, og det er altså noget af et kunstgreb at forfatte en hel bog, man ikke behøver pause med undervejs. Det hele er en oplevelse i sig selv. Det er vidunderligt, det er let. Og selv om Lotte befinder sig fra tid til anden i mærkværdige situationer, så er vi med hende og følger hende og følger på en vis måde også os selv på vej i det indre.
Godt gået, godt skrevet. |
|
Fredag, 29. maj 2026 17:21 |
|
Cleoh Dharma Søndergaard Sprækker af lys 334 sider Frydenlund Den her bog skal læses af alle, der har den mindste interesse i psykologi og personlig udvikling.
I et mesterligt sprog fortæller forfatteren, hvad der har ramt hende efter at være vokset op hos forældre med dybt emotionelle mangler, 0 empati og narcissistiske træk. Bogen er en meget oplysende og indsigtsfuld udgivelse, der emmer af iver efter at blotlægge sin skæbne i forsøget på at nå andre, dels der har været udsat for det samme men også for at sætte spot på nogle af de blinde pletter, man som voksen roder rundt med i relationer, i særdeleshed i parforhold.
*Pleasende adværd kan føre til ophobning af undertrykte følelser. * Succes er ofte ledsaget af dyb, indre utilfredshed, da præstationerne sjældent er motiveret af egne drømme og ambitioner *Mennesker, der er vokset op med en narcistisk mor, kan udvikle forvrængede forestillinger om kærlighed og intimitet.
Guldkorn hele vejen igennem. Bogen kommer ind på det velkendte skisma om, hvordan man havner i, og hvordan man undviger, at det psykisk farlige miljø i barndommen gentager sig i voksenlivet.
Men den kan også bruges direkte af folk i parforhold, der ønsker et blik for, hvordan de er i fare for at blive manipuleret eller gaslighted - og udsat for det i så ekstrem grad, at det kan karakteriseres som psykisk vold.
Bogen indeholder øvelser, der er lette at håndtere. Ved ganske enkelt at sige nogle få sætninger højt og så mærke efter, hvordan man får det i maven bagefter. For derefter at oprette nye narrativer som:
Jeg skylder ingen at tilsidesætte mig selv. Jeg har værdi, også selv om jeg siger nej. Min blotte eksistens er værdifuld. Jeg behøver ikke at præstere for at være noget værd.
Og så er bogen naturligvis fyldt med en masse reflektionsspørgsmål, afværteknikker og metoder til at lade sig hele. Og bryde fri af rollen som syndebuk.
En flot udgivelse. |
|
Senest opdateret: Fredag, 29. maj 2026 19:57 |
|
Fredag, 29. maj 2026 16:29 |
|
Peer Kaae Rejseholdet 200 sider Kriminalforlaget
Det er en fin kapacitet, der nu udgiver en nye bog om sager fra Rejseholdet. Peer Kaae har været på banen før med beretninger fra Rejseholdet. Denne gang er det ni store sager fra de tidligere efterkrigsår. Spændende nok at læse om, hvordan man kunne flygte fra både sporhunde og politi, hvordan vidneudsagn blev til anholdelser, rystende men ikke overraskende hvordan overgreb bag folkekirkens mure fandt sted, og det gyser i os, når vi komme ind bagbed forsøget på opklaringen gennem tyve år af et barnemord. En dygtig skrevet og meget velkomponeret udgivelse. Er man på jagt efter en bog der beskriver politifolks dengang analoge opklaringsarbejde, så er det her lige i øjet. |
|
Tirsdag, 5. maj 2026 14:05 |
|

Rune Skyum-Nielsen Amdi forsvinder 480 sider Politikens Forlag
En ganske fremragende, velresearchet og indbydende bog, iøvrigt med masser af billeder og tilmed kort, som beretter om Amdis huseren verden over, fra Madum, Grindsted, Varde, til Pulgas, Belize, Ensenada, Cayman Islands, Miami og mange flere steder. Vi får historien om Amdis rejse fra en tilsyneladende idealistisk ungdomsoprører og til det sidste tilflugtssted i Mexico. Et sted der er en inkanation af bander, karteller og snigmord, og efter læsning af bogen tegner der sig nogle håndfaste teorier om, hvorfor Amdi er havnet netop på dette sted. Man behøver ikke at have læst forgængene for at følge med. Hvis man har, giver det dog et helhedsbillede af et menneske, der på sættervis er folkeforfører og de seneste mange år har vist den side af sig selv, som han sammen med en lang række sympatisører gjorde oprør imod for et halvt århundrede siden. Vi har at gøre med en bog, hvis nærmeste kategori er true crime, idet forfatteren kommer ind på stort set alle de ingredienser, der skal til for at søsætte en spændende roman, der foregår over sø og land kloden igennem. Skulle man ikke vide, at Amdi er et virkeligt menneske, så kunne man foranlediges til at tro, at bogen er en krimi langt ud over rampen. Eksotiske ingredienser som mægtige hoteller, lystbåde, Cuba, Caribien, Fisher Island, falske pas, "legaliserede" smugleroperationer, Nicaragua, Escobar, penge globalt fordelt. Man bliver side for side bogstaveligt talt suget ind i en verden af ufattelig rigsom og uopnåelige gåder. Og man får et ekstra kick af at vide, at tingene foregår lige for øjnene af os. Foregår den slags i det skjulte på andre måder. Når det kan lade sig gøre, så fristes man til at tro, at ja, det her det er bare et slags tilfældigt kig ind i en verden, hvor vi intet har at gøre, og at sagen med Amdi er bare en ud af mange og ekstra eksponeret. |
|
Senest opdateret: Fredag, 29. maj 2026 16:21 |
|
Tirsdag, 5. maj 2026 14:03 |
 Søs Marie Serup Vind eller forsvind 304 sider Politikens Forlag
Vi får serveret en perlerække af sandheder, subtiile magtkampe og krigsretorikker i en nok så spændende bog fra en forfatter, der har været så tæt på magtens centrum uden at være den officielt udøvende. At inderkredsen så bliver udstillet, alene på forsiden, det tager hovedpersonerne nok også udadtil med et skuldertræk, selv om der opstår en række ganske finurlige og pinlige optrin i bogen, der giver læseren såvel underholdning. som bekræftelse i, at rævekager, kandestøberi og lumskeri, sådan er det altså på Christiansborg, og sådan har det vist altid været. Venstres nedsmeltning og forsøg på at komme op igen, det er et af hovedtangenterne i en bog, der er så sprogligt flot serveret, at man nærmest føler sig forpligtiget til at gå på jagt efter noget lige så god politisk dokumentarisme. Vi får diverse politikers såvel spontane som arrige reaktioner over Lars Løkkes bogudgivelse, Befrielsens Øjeblik. Det er ikke kedeligt. Det er heller ikke kedeligt at læse, hvordan manipulationer og skjulte armlægninger på sørgeligste vis bliver til mere end offentligt skue, når forfatteren, egentlig uvist af hvilken årsag, ser ud til at fortælle præcist, hvordan tingene gik til. Uvist for hvad får hun egentlig ud af det udover måske applaus over, at hun har modet til at gøre det. Når det nu er nået hertil, må man tage hatten af for, at hun har gjort det og dermed afslører nogle af de markeringer og streger, der bliver brugt af granvoksne mænd og kvinder, der nok skulle kunne lede et land uden at falde over hinanden og falde hinanden i ryggen. Men som ikke evner det. Det er skamfuldt, og det er nok det, man umiddelbart får rigtig meget ud af ved at læse en fornem fortælling fra magtens maskinrum. At uden skuffen og puffen, glubske ydmygelser, underjordiske og abrupte kælderaftaler og kronikker i medier, så kan man ikke klare den. Politik er i teorien én ting. I det virkelig liv en helt anden og beskidt affære.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 5. maj 2026 15:04 |
|
Tirsdag, 5. maj 2026 13:27 |

Sanne Salomonsen Det hele 384 sider Politikens Forlag
Ja, det synes virkelig som om, det er det hele. Og spejlbilledet nøjagtigt af, hvad vi kender til Sanne, der sandt for dyden aldrig haft behov for at skjule noget. Åben og bramfri og lyden af et herligt menneske med en vild livserfaring og alle op- og nedturene. En kvinde der forstår kunsten at sætte foden ned, når mænd kommer for tæt på. "Jeg syntes, at liderlige mænd var latterlige, så jeg var aldrig bange for dem. I en ung alder havde jeg udviklet en radar, som fangede krænkelser allerede i optrækket". Og hun fortsætte rmed de kontante grænser, hun satte ned for fotografer og journalister, der ville gøre hende til sex-symboler. Der røg bunden af hendes seng, fordi Sanne bare fik nok. Der er masser af den slags historie i en bog lige på og hårdt, der også får læseren til at reflektere over ens eget ønske om bare at være i verden, som man er, og så den rolle, som ofte bliver påduttet og tillagt. Bogen er rigtig, rigtig fin med masser af gode billeder. Hun lægger ikke fingrene imellem. Er også synligt glad for at berette om sine erobringer og scoretogter. Men også en ærlig melding om, at kvinder godt må lov til at føle sig begærede og attratktive, nøjagtigt som den flotte fyr på scenen, alle vil have fingre i. Scoring, hen på hotellet, god sex og så: "Farvel min ven. Blive bare liggende, jeg tager regningen". Sådan. Sanne erkender, at hendes facon havde noget udansk over sig, fordi hun legede showbusiness i jantelovens land. Det var lige dele egotrip, lige dele ønsker om at skabe boget storhed, skubbe loftet opad Bogen er hu hej, lige på og hårdt, som vi hører Sanne tale i radio og på tv. Knaldhårdt og fyldt med meninger i en verbal form og med en retorik, der er misundelsesværdig. At hun har skrevet denne bog giver et helhedsbillede af et menneske, der kan være utrolig kontant og bramfri, men som heller ikke er bange for at stikke en undskyldning og eksempelvis betro Annika sin sårbarhed og angst, hvis hun kom til at træde hende over tæerne. Bogen er velskrevet, helt ligetil - og aldeles rørende. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 6. maj 2026 07:50 |
|
Mandag, 27. april 2026 15:19 |
|
 Laura Wolfe Plejedatteren 306 sider Jentas
Bogen behøver ikke at blive betragtet som thriller eller udelukkende spænding. At familier, venner og bekendte ofte er en del af baggrundstæppet i bøgerne fra Jentas er velkendt. Ligesom de chok og veldrejede plots i bøgerne ofte kunne være hevet ud af en true crime eller endda det, der bliver til voldsomme politisager rundt om. Således også i bogen her. Plottet er ganske velkonstrueret, omend det kan virke forudsigeligt, og igen hvad gør det, når man får velkendt spænding og drama ud af det. Virkeligheden er jo ofte ganske forudsigelig, også selv om den som her indeholder momenter af forargelse og åndeløs spænding. Man skal være indstillet på, at bogen har begrænset med overraskelser og tilhører den lette ende i thrillergenren. Begyndere kan fint starte her.... Fortidens mørke hemmeligheder fornægter sig ikke. Ligesom vi får lejlgihed til at læse om kærestesorger, strategisk overlevelse, leg med LEGO, angst for aflytning af bolig, frygt der får personerne til at stivne, ubehagelig tavshed mellem mennesker, altså det, der får en hverdag til at glide, og som er en del af livet. Det lykkes fint for forfatteren at indarbejde alt dette velkendte i en thriller, en spændingsbog der taler til en, netop fordi den indeholder mange genkendelige spots fra den tilværelse, vi er en del af. Og som sagtens kunne indeholde følgende fra en af personerne i bogen, der på en seddel har skrevet: HOLD DIN KÆFT, ELLERS BLIVER DU DEN NÆSTE! |
|
Senest opdateret: Onsdag, 29. april 2026 12:37 |
|
Mandag, 27. april 2026 15:14 |
 Angela Marsons Overjordiske stemmer 346 sider Jentas
Mord på en kirkegård - på en clairvoyant, der er blevet udstødt fra menigheden. Kirkeklokkerne har ringet for sidste gang, og så er det, at Sandra Deakin bliver fundet kold og livløs på den uhyggelige og tilgroede kirkegård. Ovenikøbet mens hun luftede sin hund. Og mens jagten på morderen går igang, sker der endnu et drab blandt clairvoyante. Setuppet er velkendt. Det, der gør bogen her en god præstation, er at den bevæger sig i åndelige miljøer, hvor der sker ting, der er uden for logisk tænkende menneskers bevidsthed. Det er en ekstra dimension. Og det er de mange sidehandlinger som at finde identiteten på en hjemløs mand, en stalker og en ung drengs død for længe siden. Det giver bogen og opklaringen et godt præg, idet vi får at vide, at ikke alle opdagere nødvendigvis er fokuseret på bare én ting af gangen. For alligevel som i bogen her at kunne få en helhed ud af det; her har forfatteren så besluttet sig for en superslutning, der bør have høje karakterer for opfindsomhed og kreativitet. Det her er bog nr. 18 i serien, Stone og teamet fremstår professionelt og aldeles mageløst, og det er stort set umuligt at gætte slutningen, der indeholder en voldsom cliffhanger, der åbner sig mod næste bog. Flot arbejde. Superprofessionelt. Naturligvis med de dagligdags remedier som skræmmende Facebook-notifikationer og smser.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 5. maj 2026 13:24 |
|
|
Mandag, 27. april 2026 00:00 |
 Fredag Mcfadden Psykiateren 290 sider Jentas
Det er en fornøjelse at læse en thriller, man kommer hurtigt igennem - af andre årsager end pageturning. Ganske enkelt fordi bogen er kortere end sædvanlige thrillers og ikke giver os anledning til at stoppe op og tænke for meget over, om det her nu er troværdigt. For det er det. Vi har alle hemmeligheder. Det her er så muligvis i ekstrem form. Men de findes også. I bogen her sker der noget på hver side, og netop fordi bogen er så stram og kort, dukker spændingen op overalt. Thrillergenet er vakt. Forestil dig du går hos en psykiater for dine lidelser. At psykiateren optager behandlingen og gemmer de optagede bånd væk. I et hemmeligt rum. Alle patienterne bliver optaget. Det hemmelige rum bliver opdaget af et nygift par, Tricia og Ethon, der er på jagt efter deres drømmehus. De bliver fanget i en snestorm i noget, der KUNNE blive deres drømmehus. Men som så indeholder det hemmelige rum. Og da de ikke kan komme nogen steder, skal tiden jo gå med et eller andet. Tricia sætter sig så til at lytte alle båndene igennem. Og de bånd afslører så bid for bid psykiaterens egne hemmeligheder, og hvorfor psykiateren, dr. Hales, forsvandt fire år tidligere. Bogen er så fyldt med overraskelser og helt uforudsigelige twists, særligt mod slutningen, som giver forfatteren status som særdeles kreativ. Undervejs tror man, man har regnet det hele ud. Men det har man så ikke alligevel. En voldsom uforudsigelig thriller og samtidig en måde at tegne skarpe portrætter af et ægtepar, der har giftet sig efter kun seks måneder. Er man så tunded in?
|
|
Senest opdateret: Mandag, 27. april 2026 07:21 |
|
Mandag, 27. april 2026 00:00 |
|
 Bernhard Nordentoft Livet rundt om Kreml 262 sider Trykværket
Man er godt med på rejsen i Nordentofts fortælling. Han har sans for detaljen og et skarpt blik for videreformidlingen. Som læser føler man sig godt behandlet. Om det er i Siofok ved Balatonsøen i Ungarn, eller det er midt i København omkring Kongens Nytorv. Så har vi en ledsager med, der ved noget om tingene. Eller i hvert fald kan fortælle os, hvorfor det stikker under huden lige her. Vi er ironisk nok faldet over, at forfatteren vælger at citere Solen er så rød mor, som er skrevet af nazisten Harald Bergstedt, det er måske sådan lidt spøjst i en bog som den her. Der handler om ungkommunisten Josef, som vokser op i et kommunistisk hjem i Århus, og som bliver sendt på hemmelige missioner til USSR og rejser rundt i Østblokken. Som også fortæller om et besøg på et bordel i København, og det gjort i en så detaljeret grad, at kender man ikke sådan et sted, så kommer man i hvert fald væk i en fart. Det gjorde hovedpersonen i hvert fald. Bogen kredser meget om DKP, DDR, KGB og kommunistiske ungdomsorganisationer, og er man fjernt fra dette får man et godt indtryk af, hvordan man fører en fælles kamp. Fint beskrevet uden at være anmassende. Og hovedpersonen Josefs kvaler bliver beskrevet i en sådan grad, at man føler med ham og udmærket forstår, han er nødt til at få hudflettet sig selv hos en psykolog. Som så ender med, at Josef føler sig svigtet, ja nærmest forrådt, fordi psykologen overraskende flytter fra Århus. Vi kan mærke sorgen og forbavselsen hos Josef. Det er det, der ophøjer en bog til fin litteratur. At man kan mærke personernes psyke tale til os. Ud over rampen. |
|
Senest opdateret: Mandag, 27. april 2026 07:21 |
|
Søndag, 15. marts 2026 12:29 |
|
 Sharon Bolton Naboens hemmelighed 382 sider Jentas
Anna Brown flytter til en afsidesliggende landsby i forsøget på at etablere et bageri. Det er et lukket samfund med særlige traditioner, og man er meget mistænksomme overfor fremmede. Hvert efterår afholder en religiøs kult en "ingathering" - en slags indsamling - nord for landsbyen nær en lille sø. Unge piger er de seneste år forsvundet netop her. Alle sagerne er dog blevet henlagt som ulykke eller selvmord. Anna bliver overbevist om, at en ung pige, Constance, skal være det næste offer. Anna vil gøre alt for at forhindre dette. Så laver forfatteren sceneskift med flashback-kapitler om en ung mand, der er blevet bortvist fra en skole efter trusler, og at han videre hævder, han er blevet misbrugt seksuelt af sin mor. Scenen er sat til en gigantthriller, hvor stort set ingen er, hvem de udgiver sig for at være. Heller ikke fortælleren. Forfatteren har gjort et rigtig godt arbejde med at væve romanens forskellige, mystiske personer ind i en højspændt handling, hvor siderne vender sig selv. Sharon Boltons stil med action på den ene side og psykologi på den anden giver bogen de dybder, man kan forvente af en thriller på højt niveau.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 15. marts 2026 13:32 |
|
Alt det jeg glemte at huske |
|
|
|
|
Torsdag, 29. januar 2026 14:55 |

Karin Heurlin Alt det jeg glemte at huske 220 sider Grønningen1
Der er rigtig mange, små gyldne pep-talks og mange gode sandheder i bogen.
Husk at telefonen stjæler din ro. Husk at de fleste liv er mellemgide. Husk at sammenligning er den værste hobby, du kan have Husk at have forbilleder Husk aldrig at spørge teenagere, hvad de vil være, når de bliver voksne. Husk at der findes dumme spørgsmål. Husk aldrig at spørg nogen om de er gravide.
Tanker, og helende udsagn skrevet som en slags terapi ovenpå hendes egen stress-sygemelding eller måske et opråb til vi andre om, hvad vi har mulighed for, selv om det måske ikke altid er politisk korrekt, netop at mærke signalerne og undgå en nedtur. Stå op for dig selv synes det underliggende budskab at være.
Bogen er utrolig godt skrevet. Og kommer rundt om mange emner, der vil kunne interessere i stort set alle aldre. Dating for voksne (du er ikke blevet klogere på kærlighed, bare fordi du er blevet ældre, så sandt, så sandt), hobbyer, at holde taler, hverdag med store børn, lad være at skamme dig, bagtanker der ikke er hyggelige at være i stue med, at huske, men husk at tie stille, hvis du ønsker en god snak. Sådan kunne vi blive ved. Bogen er rigtig god at blive klog af. Som man siger, der er meget at tænke over, og det er som bekendt ikke meget til at flytte et liv. Derfor kan det anbefales at læse bogen igennem en gang og så starte forfra, for at lade de gode råd sive ind, et for et, og sorte i, hvad der passer på ens eget liv.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 29. januar 2026 15:29 |
|
|