Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

7 gyldne regler for 2 der lever sammen af John Gottman

John Gottman
7 gyldne regler for 2 der lever sammen
299 sider
Boedal

Noget af det første, der slår en, når man åbner bogen er, at den er skrevet i det forrige århundrede. Bogstaveligt talt. Originaludgaven er nemlig søsat på engelsk i 1999, og der er naturlivis altid forskellige forlagsmæssige kalkyler at tage hensyn til, hvornår en bog skal udgives på dansk. Nu kommer den så 11 år senere på dansk. Tætskrevet som man nu gjorde dengang og med så meget tekst og så meget at sige, at det ved førstehåndsindtrykket kan virke ganske skræmmende på den almindelige læser. Her skal man tænke på, at sproget idag er anderledes end for godt et årti siden, folk har fået andre vaner, nye generationer er kommet til, og mange vil ikke umiddelbart være indstillet på at gå så meget ind i teksten og så grundigt til værks, som man bliver opfordret til i John Gottmans nye bog -, der vil få meget hård konkurrence fra mere letlæselige og moderne bøger i tidens ånd og stil.
Vi vil anbefale, at man bruger den her bog i en slags læseklub, det KUNNE være diskussionsklubber venner imellem. Og det KAN også være en idé at anvende den megen tekst og de mange meget gennemarbejdede og veludtænkte øvelser som en leg, ægteparret gennemfører over tid.
Man skal i hvert fald være indstillet på, at man skal igennem megen prosa for at nå frem til noget, der for alvor kan bruges konstruktivt. Vi ved jo godt, at mænd og kvinder er forskellige, som en overskrift fortæller os, vi ved også godt, at er man vred, stresset eller føler afstand til ægtefællen, er man måske tilbøjelig til at fokusere på vedkommendes negative sider. Og at enhver større forandring som børn, jobskifte, flytning, sygdom eller pensionering kan få ægtepar til at fare vild, hvis de ikke har et detaljeret kærlighedskort. (Fin metafor iøvrigt).

Der er med andre ord for mange selvfølgeligheder og, undskyld udtrykket, ordskvalder fra halvfemserne, og her burde forlaget nok have set på, at der er taget gigaskridt inden for litteratur og selvhjælpsbøger om parforhold i de forløbne ti år. Nok større skridt end de forrige 50 år tilsammen.
Som der retteligt står, så er det lettere at bevare den følelsesmæssige kontakt til hinanden, når man forstår hinanden og kender hinanden. Derfor er der en lang, lang række øvelser og udsagn i bogen, der ser ud til at være meget gennemprøvede og gennemtænkte -, dagligdags ting som partneren måske ved om en eller ikke ved, og spørgsmål der kan anskueliggøre, hvor meget partneren interesserer sig for en. Den del virker meget stærke og er gode, brugbare spørgsmål.


John Gottman blev i halvfemserne kendt som manden, der med 91 procents nøjagtighed kunne forudsige hvilke parforhold, der holdt. Simpelthen ved at lytte til parrets samtaler. I løbet af nogle få minutter havde han afgjort sagen. Det er denne viden, han øser af i denne bog, som er en optimistisk bog og fokuserer meget på, hvad succesrige parforhold gør, og hvad der får langtidsholdbare forhold til at fungere. Det er ting som kendskab til hinandens værdier, at dyrke beundring og glæde ved den anden, at lade sin partner have indflydelse på sig og at skabe fælles verdener. Gennem studier af mange hundrede par skulle han have fundet nøglen til, kan man kalde det evig kærlighed. Noget nogle måske nok kunne bruge i disse tider. Vi får rigeligt med gode råd smidt i hovedet - nogle som nævnt så "forældede", at det skurrer lidt. Giv ikke gode råd hvis ikke der bliver bedt om det. Vis ægte interesse.  Tag din ægtefælles parti. Hmm, ja så må vi jo så håbe, at man er i stand til det. Velvidende, at to mennesker der skændes som hund og kat udmærket kan være af langtidsholdbar karakter. De kan ganske enkelt ikke undvære den fede forsoning - f.eks. inde i sengen.
Men det er jo nok en sag for sig.
Alt ialt en bog med rigtigt gode meninger og hensigter. Men sproget og opsætningen er som helhed for gammeldags, og mange af rådene for almindelige og velkendte. De kan være gode nok, men folket skriger altså på at blive mødt, hvor de er. I en zap-kultur hvor ting og sprog bevæger sig hele tiden.