Æsel af Kristina Stoltz

Kristina Stoltz
Æsel
271 sider
Rosinante

En letflydende, poetisk og magisk fornemmelse svæver gennem læseren for hver side, der vendes. Det er ganske imponerende, for det er et tungt emne, der bliver behandlet i romanen, som forekommer overraskende let at læse og samtidig på en eller anden måde glædesfyldt og med håbet som ledsager.
To teenagebrødre er på flugt fra Afghanistan og Talebans milits. Brødrene følger en rute over Iran til Turkmenistan, Rusland, Belarus, Polen, Tyskland og Danmark. Som om det ikke er nok i sig selv møder brødrene undervejs to andre flygtninge, og så begynder historierne at komme på bordet.
De grumme, de sørgelige og de længselsfyldte.
Sult, sygdom, nød og tørre tærsk følger flygtningene på vejen til Skandinavien, og det bliver serveret i et godt, gammeldags, beskrivende sprog, der understøtter handlingen rigtig godt som en konstant summen i baggrunden. Vi får nogle pudsige oplevelser undervejs som Jiang af den fine slægt, der skal til at uddanne sig som apoteker, og som derfor får lejlighed til at føre vi læsere ind i naturens skatkammer af helbredelsesmidler som qairødder, tigerpenis, fuglenæb, kinabukketorn, tørrede skorpioner og firben, reischissvampe, spiralsnoede slanger, skildpaddeskalller og frøer og andre gode sager.

Kristina Stoltz er dygtig til, det forfinede, ædle og gammeldags sprog til trods, at få nuancer og billeder frem af barske episoder, som scenen i Kabul, hvor stakkels Beheshta foran soldaterne for at overleve må adlyde og danse, mens tilråb og det, der er værre, bliver smidt over hende, og hun ender med at bliver voldtaget af en af de der grimrianer, som stinker og lugter, og publikum ækelt kigger på, som det var det en fodboldkamp.

Spørgsmålet er, hvor lang tid, der går, før flugten fra landene mod øst kan udviskes, og et nyt liv kan begynde i det kolde nord, der er vejrmæssigt og til dels også psykisk nyt terræn for bogens hovedrolleindehavere.

Der er noget fint, eksotisk, vibrerende, kæmpende, ydmygt og nedrigt over handlingen i Æsel, som kan læses hurtigt, men som måske nok børn knappes over i et par bidder eller tre for at få læse-sjælen med på samme måde, som det tager en ganske rum tid at få sjælene med fra de lande, hvorfra flygtningene nu kommer og så til det høje nord. Og det er netop også den udvikling af et menneske på flugt, som bogen forsøger at anskueliggøre. Er flugten et vakuum, hvor tiden står stille, eller er det en vej på vej mod indre udvikling?

En ting er i hvert fald helt sikkert; Æsels flygninge bliver udsat for hændelser, der efterlader uudslettelige indtryk på sjælene. God læsning.