Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Aften hele dagen af Preeta Samarasa

 

Aften hele dagen bør vendes til gid det var aften hele dagen

Preeta Samarasa
Aften hele dagen
419 sider
Gyldendal

 

 

 

Aften hele dagen er en af eftersommerens helt store læseoplevelser. Sproget er imponerende, og hæver sig betragteligt fra jorden i standard og volume. Med nærmest svævende tidslommer og et spænd på vel et århundrede bliver vi ført tilbage til kolonitiden i Indien, tilbage til kongen af England og så igen frem til 1980´erne, og hvad det årstal byder på af New York og folkevogne. For bare at komme med eksempler på, hvor detaljeret og favnende den malaysiske forfatter lader sproget flyde og fortællingen spinne.
Selv i bisætningerne er der sådan en varme og intensitet med malende beskrivelser og et absolut troværdigt persongalleri, at man må imponeres.
Titlen uddybes i et forord i bogen, hvor det synes som om, at Aften hele dagen er det samme at være uden sin elskede.
Denne metafor hviler over hele bogen, hvor vi bliver historisk kastet rundt mellem forståelsen af de forbandelser, der hviler over familier, der i østen lever med kamferlamper og pres om at få afsat deres døtre, der puffer til hinanden og strækker hals for at blive beundret af de giftelystne. Og så til samme østens kloge mænds selvbestaltede og ofte ironiske mirakelkure for sygdomme -; f.eks. ingefær, nellike og smør placeret i armhulene, kogte durianfrø på sårene, og så er der den med safran-tilstat urin. Bogen er bestemt heller ikke uden humor i personbeskrivelserne.
Bogen er delt op i 15 kapitler med hver sin dramatiske overskrift, der kunne lede tankerne hen på sydamerikanske bogtitler: Den rapfodede onkels sidste besøg, Den formålsløse hændelse omkring safirvedhænget, Den vanærende bortvisning af tjenestepigen Chellam, Muniandys datter.  F.eks. Det er derfor naturligt, at man tager et kapitel før sengetid over et par uger, hvilket vil fremme læseværdien, idet man kunne indvende, og mindst lader sig overraske af, at man bliver ganske overvældet af de fine vendinger og det kunstneriske og anderledes, brede sprog i bogen, og at man kommer til at holde rigtig meget af de enkelte personer. Selv om nogle så afgjort er mere sympatiske end andre. Derfor vil det være en glæde at vende tilbage til dem før sengetid over et par uger. På den måde vender man det lidt alvorstunge tema til lethed, idet det vil være fristende at sige, at denne måde at fortælle på og se verden og andre mennesker på, som forfatteren gør, bør man næsten i en periode have med sig hver aften - måske endda hele dagen.
Her er udover en god handling og nogle flotte beskrivelser af veje, lande, gader og stræder, ja så er der tale om udpræget fortællerglæde. Preeta Samarasan har en historie, der skal fortælles. Nemlig den om hvor uretfærdig livet lejlighedsvis kan finde på at behandle de mest hjertelige og fair mennesker.
Vi kommer ikke underligt, da forfatteren er fra Malaysia, tæt på dette lands nye historie, og snus, mærk, lyt, se, ja vær i disse dragende egne takket være en blændende debutroman.