Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Den døende detektiv af Leif GW Persson

Leif GW Persson
Den døende detektiv
468 sider
Modtryk

Lars Martin Johansson, chef for det nationale kriminalpoliti - en legendarisk drabsdetektiv og blandt kollegaer kendt som manden, der kan se rundt om hjørner. Han er nu pensioneret og lever et andet liv end dengang. Men at se rundt om hjørner kan han stadig. I Stockholm i begyndelsen af juli besøger Johansson fastlandet for at køre et ærinde. På sin vej tilbage falder han for fristelsen og tager en afstikker til Sveriges bedste pølsevogn på Karlbergsvägen. For hvem orker at køre på tom mave? Og så er det, at han ikke kan huske mere, før han tre dage senere vågner i en hospitalsseng ramt af en blodprop.

Sådan begynder denne nye prisbelønnede roman om forhold og diskussion mellem forbrydelse og straf. Nu kommer vi så ud på et opklaringsarbejde, der foretages fra Leif Perssons sygeseng - om et 25 år gammelt mord på en ni-årig pige; et mord der aldrig blev opklaret i Palme-mordets skygge.
Hvad kan man dog næsten sige andet end bravo til en kriminalroman, der er kåret som den bedste i 2010 - andet end at den naturligvis er et brag af en bog og på enhver måde lægger sig opløbet foran mange af tidens kriminalromaner - på grund af spænding, humor, varme, indlevelse og opfindsomhed. En politikrimi er er så afsindigt spændende, at man må tvinge sig selv til at lægge den fra sig, når hovedet begynder at nikke, og det er sengetid.

Flere af personerne i bogen er gengangere fra Leif Perssons tidligere bøger, hvilket den bare bliver bedre af, idet genkendelighedsværdien og det familiære er i høj kurs i kriminalromaner og thriller i disse tider, hvor forfatterne har fundet ud af, at det betaler sig at fremstille hovedpersonerne som mennesker med fortid og empati frem for politimænd med skydere og skarpe forhørspærere.

Den døende detektiv er ikke bare en kriminalroman. Den er et roman om et samfund, der er fyldt med spændinger og konflikter, skæbner og skævheder, som gør, at kriminelle gerninger opstår, og som en politimand gør alt for at opklare -, på et dødsleje og med en usminket kærlighed til livet og med en smittende livskraft, som kan gøre en helt misundelig, selv om man selv synes, man er i sin bedste alder.

Naturligvis gør Lars Martin Johansson kun, hvad han selv vil. Døjer og sætter også omgivelserne på prøve med sine humørsvingninger og alle de følelser, der raser igennem ham, mens han er vingeskudt og stækket i al syn sygdom.

Men se tilbage på et langt liv; det gør han samtidig med, at han opøver sine sidste kræfter til at lægge sin politigerning fra sig med en sidste enorm krampetrækning udi opklaringsarbejdet.