Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Den hemmelige datter af Shilpi Somaya Gowda

Shilpi Somaya Gowda
Den hemmelige datter
352 sider
Cicero

For en læser, i dette tilfælde anmelderen, der har tilbragt en måned I Indien og rejst rundt og været sådan cirka omkring Mombai, hvor en stor del af fortællingen foregår, giver det naturligvis et ekstra pift, at man får Indiens kultur, beskrivelser, mennesker, sprog, duft op under næseborene og langt ind under neglene. Miljøbeskrivelserne fra det enorme land er farverige og velklingende lige fra de hvide hundes magre ribben og til rickshawene og en klynge mennesker omkring gøglere, slangetæmmersker eller musikere, eller hvad det nu er og til omtalen af kremeringsceremonier i landsbyerne.
Det vil sige, at beskrivelserne er ganske velklingende, stilen er fortællende og beskrivende uden at være anmasende. Man kan som læser godt føle en vis distance til miljøerne, og det er positivt ment, for det er handlingen OG skrivestilen, der får denne bog ud af reolen nok et par gange mere end som så.

Fortællingen begynder i firserne i en lille indisk landsby, hvor Kavita føder sit andet barn. For 2. gang en datter, som hun atter må give bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre ét barn, en søn. Pigen, Asha, havner hos et barnløst ægtepar i San Fransisco, der giver hende den trygge opvækst, hun aldrig ville kunne få i Indien. Med alderen føler hun sig dog ansporet til at finde sine rødder og tager til Indien i forsøget på at finde sine forældre. Det sker gennem et journalistlegat, hvor hun tager til Mumbai for at skrive om byens enorme slum.

Hun finder dem, men det bliver en kæmpeskuffelse, der forandrer Ashas liv for altid. Det er det rene gys, selv om det på en vis måde er helt forudsigeligt. Og DET er godt forfatterskab. Så vi bliver af forfatterens pen ramt på tre niveauer:

Sprogets sammensætning og opbygning, beskrivelserne samt plot og delplot. Alt går op i en højere enhed, og bogen er skrevet med god stil og i et tempo, der er inspirerende og vedholdende uden at være for speeded. Her kommer distancen til Indiens miljøer ind, idet det er tænkeligt, at forfatteren, der her iøvrigt får sin romandebut, er født og opvokset i Toronto i Canada af - netop indiske indvandrere.

At alle har en sorg, en længsel, en desperation, en trang til at få forbundet en cyklus, det er vel egentlig det, der er bogens tema. Alle hovedpersonerne i bogen kæmper med noget og mod noget. Sorgen over noget tabt, længslen efter det ofte uopnåelige, evnen til at overleve og også forsøge sig med en accept af, hvordan tingene er uden at kæmpe imod. Og så kommer vi også omkring nogle inputs om det svære moderskab.

Bagest i bogen finder vi en oversættelse af mange af de indiske ord, der bliver anvendt i løbet af romanen. En god detalje, der gør, at man forstår mere af romanen end bare som så. Det kan anbefales, at man læser denne lille "ordbog", inden man går igang med romanen.