Udskriv

Der var så dejligt ude på landet af Helle Juhl

Helle Juhl
Der var så dejligt ude på landet
196 sider
Gyldendal

Flot, flot billedkrønike
med forstyrrende tekst

Når en såkaldt billledkrønike skal forsynes med ledsagende historik og forord, så skal teksten efter vores mening være overraskende og en tand ekstra. Ellers burde man have ladet de pragtfulde stemningsbeskrivelser og billeder i bogen her tale for sig selv og givet plads for yderligere stemningsbeskrivelser. Det ville have været mere klædeligt end journalistik, der aldrig rigtig kommer igang. Og ikke helt fungerer som parameter i en bog, der er af den oplevelsesorienterede type, hvor læseren selv skal huske, se, danne sig indtryk og har en enestående mulighed for nogle i særklasse skønne billeder at komme gennem barndom og ungdom eller glæde sin gamle tante med minder fra dengang, hun var ung.
De første 20 sider af bogen er en lang, kronologisk gennemgang af landbrugssamfundets udvikling fra 1895 og til idag. Det kan være udmærket, men er i sig selv ikke mere end, hvad man kan læse i alle mulige andre bøger og artikler på nettet, selv om der er ok researchet. Glæden var da også stor hos anmelderen, der var skribent i halvfjerdserne og 80erne og udmærket kan huske bevægelsen LR80, som i bogen bliver kaldt en græsrodsbevægelse. Ganske vist gik den i sig selv igen, men her var et punkt, hvor forfatteren nok burde have gravet nogle spadestik dybere i den tilbageblevne landbrugsjord. For hvorfor startede LR80? Og mon stifterne selv ville have kaldt det en græsrodsbevægelse.
LR80 var en bevægelse med meget stor tilslutning, hvor 4-5.000 mælkeproducerende landmænd i slut-halvfjerdserne og starten af firserne mødte op i messehallen i Herning og lavede kør-langsomt aktioner på landevejene i protest mod landbrugspolitikken, for at forsøge at få den ændret -, men ikke mindst i et forsøg på at bevare landbruget på de garvede hænder, hvis hjerter bankede for besætning og halm. Det er for let - som bogen gør - blot at kalde LR80 for en ny græsrodsbevægelse, der ikke havde succes "af den simple årsag, at der nu var langt færre landmænd tilbage". Dette må siges at være en sandhed med modifikationer. Sandheden er i lige så høj grad, at vi skrev 80erne og ikke 30erne, hvor bondetogene mod København satte sine spor, og hvor man dannede Landbrugenes Sammenslutning. Og at vi nu et halvt århundrede senere var kommet i EF, og at de store landbrugsorganisationers forståelse for og anerkendelse af en flok landmænd, der bare ville have foden under egen plov og tage sagen i egen hånd  (LR80) - den var nærmest ikke til stede. Helle Juhl burde have givet indsigt i, at der var tale en stor gruppe landmænd, som kæmpede for, hvad der var engang, og at det også var et billede af, hvor dejligt, der var på landet, og at der var kamp til stregen for at bevare herlighederne, som de var.

Man kunne også godt have savnet nogle flere billeder på, hvad der så siden egentlig er sket af internationalisering efter, at hollænderne begyndte at opkøbe de danske gårde - og hvorfor og hvordan dette skete. Det er jo også et billede på landet. Og når forfatten nu nævner historien omkring forsamlingshusenes trange skæbne i halvfjerdserne, hvor kulturmønstre og udflytninger ændrede det tidligere samlingspunkts eksistensberettigelse, vil vi nok mene, at vi kunne savne lidt beretning om, hvordan virkelighedens verden så på landet i slutningen af halvfemserne begyndte at byde på kræfter, som med succes fik forsamlingshusene igang igen. Og står der den dag idag. På stående anmelderfod kan vi nævne de første håndfulde, der fører denne landsbytradition videre. . .

Teksten først i bogen bliver aldrig rigtigt fængende og vedkommende; der går for meget historie og lærdom i den og lige, når det bliver allermest spændende, så er vi videre.

Og skal det med, at der siden bliver tale om en meget nydelig bog med tekster, der understøtter de enkelte scenarier, og HER bliver det interessant. For selv om teksterne er noget for rosenrøde og giver f.eks. et noget for romantisk billede af høsten, der kommer i hus med duvende bevægelser i "en glædens og opstemthedens tid", så er der plads til, at man selv kan danne sig sine meninger. Der er billeder af de gamle biler, vi havde i tresserne, og som vi kørte landets gårdudsalg med; her er billeder af gårdens tyr - et statussymbol bliver den kaldt -, stemningsbilleder af det lille bindingsværkshus på landet - og også Herregården er med; det lille slot; en overraskende god detalje, man ikke lige tænker på i det daglige. Naturligvis er herregårdene og godserne også gårde og hører med til landbilledet med sin forgangne storhedstid som egnens arbejdsgiver fyldt med arbejdende mennesker og med stor kulturel og økonomisk betydning i oplandet.
Vi er på karlekammeret fra halvtredserne, vi er med bag den hestetrukne plov, vi er med ved bindingen af neg, vi er nærmest med til at køre den historiske Massey-Ferguson-traktor nr. 25.000, vi er med ved sognerådsmøderne der kan minde om en scene fra en gammel Dirch Passer-film, og vi er med ved fest i forsamlingshuset og jagter og vildtparade.

Se, det er noget, der dur.

Bogen skal have stor ros for sin bredde af billeder, fra hestemarkeder til dilletant, fra Husmoderforeningens nørklermøde til Strynøs ringridning. Disse billeder er mindeværdige øjeblikke, der for enhver bare lidt historisk interesseret på nethinden og på reolen nu vil være bevaret for eftertiden, og det er oplagt en bog, der skal gemmes for at kunne mindes og fortælle om og fremvise, hvordan livet OGSÅ var på landet. Og så kan man for god ordens skyld godt læse de ledsagende tekster, der nogle steder er ganske fine og endda direkte lærerige, men også mange steder noget selvfølgelige og romantiserede.

En oplevelsesorienteret bog hvor glæden og sentimentaliteten triller om hjertet, mens vi ser disse gamle, garve kæmper arbejde for værdierne i vort gamle landbrugsland.