Det du mister af Lisbeth Brun

Lisbeth Brun
Det du mister
293 sider
Gyldendal

En meget fin og klædelig udgivelse, der understreger Lisbeths Bruns evner som fortæller af den brede roman med episk baggrund.
Den unge Marie er ansat som ung pige i huset hos en ældre dame, der virkelig har sans for det melodramatiske. Hun holder nemlig mørkningstime hver aften med sin afdøde mands urne.
Et par år senere efter solide bundfældede oplevelser bliver Marie gravid og beslutter sig til at få barnet bortadopteret til parolen, at man ikke skal tænke på det, man mister, men det, man slipper for.

Sådan en støttesætning kan jo nok føre til diskussion i et hvilket som helst hjem. Her gør den så i romanen en forskel i et menneskes liv. På en meget fortættet og stram måde holdes romanen og dens sprog tæt ind til kroppen. Det virker godt, for emnet er jo tungt nok i sig selv, og var sproget også tungt, ville det nok blive for meget. Her virker fortællingen som en god balancering mellem udøvende fortællekunst som overbygning på nogle hårde, indre odds, og at formidle trængslerne om disse videre uden, at man løber sur i det hele, kræver siit forfatterskab.

Lisbeth Brun har helt styr på ordvalg, vendinger, plots og replikker, så det bliver en roman, der er letlæselig samtidig med, at temaet og smerten inde i Marie bliver anskueliggjort ganske tydeligt.

Det er et absolut plus, at bogen foregår i Nordjylland, idet det samtidig på den måde giver den et hverdagsrealistisk skær med hele dens beskrivelse af tiden før en by i provinsen, sygehuslukninger og iøvrigt velstandsræs og ungdomsoprør.

Tilbage til handlingen, hvor Marie altså blev gift med en sikkert hæderlig nok, lidt uinspirerende, noget knappe men arbejdsomme landmand, der siger ja til hendes søn, men nej til hendes ufødte, og det er altså den smerte, vi kommer til at følge gennem romanen, hvor hverdagens snak med hønsene og mugen ud i staldene ikke er nok -, for intetheden sniger sig ind på Marie -, som man hører det efter bortadoptioner og iøvrigt også aborter. Man blev snydt for et liv.

Det er på den baggrund, at Marie har forskellige oplevelser f.eks.. en affære tæt på hjemmet og snigende foragt for sin praktiske ægtemand, og det er spændende at følge og relatere ind i sit eget liv, hvor vigtigt det er at leve det liv fuldt ud, man er skabt til, og som man selv har skabt uden at blive stækket. Så vil man udvikle bitterhed og foragt.

En velskrevet bog til at blive klog på.