Udskriv

Død og evighed i musikken af Eva Marie Jansen

 

 

Eva Marie Jansen
Død og evighed i musikken
356 sider
Museum Tusculanums Forlag

En ganske imponerende gennemgang af klassiske komponister, deres forhold til døden og Gud, og hvordan det afspejles i deres værker. Der er store analyser af Mahler, Elgar og Schönberg og Strauss som et billede på perioden omkring de 1900.
Døden og kærligheden, intetheden og sammensmeltningen, har altid været begreber, enhver komponist er sig bevidst eller ubevidst. I heldigt fald er han/hun bevidst om det ubevidste - se uden sammenligning iøvrigt på de populære dansktop-kunstnere og komponister af dansk musik, som de ved rammer rent ud hos en enorm del af befolkningen.
Denne længsel efter og videregivelse samt beskrivelse af tomhed og guddommelighed er vigtig at forske i, og det er altså faldet i lod hos Eva Maria Jensen, der er ph.d. i teologi og studieleder ved Folkeuniversitetet i København - samt en masse andet.

Man skal holde tungen lige i munden, uanset om man vælger at gå hele bogen igennem for at forsøge at opfange tidsånden på den undren over alt eller intet, tomhed eller guddommelighed der har optaget tidens kulturpersonligheder.

F.eks. er Mahlers 2. symfoni analyseret ned til mindste detalje, hvor han i den første sats forestiller sig den store helts kampe mod skæbnen og den magt, han er underlagt, døden. De to næste satser er formet som episoder fra den faldne helts liv. Den anden sats repræsenterer kærligheden, og i tredie sats bruger Mahler som symboler på handlingen et billede af dansende mennesker gennem et vindue.

Man hører ikke musikken, men ser kun bevægelserne, som uden lyd forekommer meningsløse. Man savner rytmen, som er selve nøglen til forståelsen. Sådan ser verden ud for én, der har mistet lykken. Alt synes menngsløst. Scherzoen (tredie sats) ender med den martrerede sjæls uhyggelige skrig. Den næste sats, Urlicht, bør ses som en sjæls søgen efter Gud.

Hvad der menes med bør, det er egentlig svært at vide i en beskrivende kontektst. Nu er der jo så ganske vist vide rammer i en ph.d.-afhandling og som sådan fungerer det. Bogen er en egentlig videreførelse af klassisk musikvidenskab.

Udover det indeholder bogen en række eksempler på noder og netop deres betydning i sammenhængen eller spændingsfeltet, om man vil, mellem livet, guddommeligheden og døden. Der kræves for at få fuldt udbytte af bogen en større eller mindre forståelse for bevægelsen i musikken, for musikanalytiske termer, ligesom sprogkendskab til i tysk og engelsk heller ikke er af vejen.

Sideløbende er det en seriøst anlagt og meget oplysende bog om den klassiske musiks liv i perioden med påbegyndende afslutning af senromantikken.

Holder man af akademisk undren og konkret viden, og begiver man sig gerne på togt i de religiøse komponisters evne til at få oprindeligt livsmod og dødsangst ned på såvel nodepapir som i breve, er bogen en fryd.