Dræb dine venner af John Niven

John Niven
Dræb dine venner
208 sider
Forlaget Radius

Et frygtindgydende og orignalt bombardement af ord og energi af den aggressive og edende slags vælter os i møde lige så stærkt og fremstormende, som den voldsomste musik, der bliver omsat for millioner af dollars af på en god dag. Energien er rå, sparkende lige i skridtet, og engagementet og helhjertetheden er dér, hvor pengene og produktionen er, og så er det forresten ligegyldigt, hvad fanden de hedder, de forpulerede røvhuller af en flok langhårede bavianer, der sidder på dit flotte kontorgulv og ligner noget, der er løgn.

Sådan fyger gloserne ud fra siderne, og det er ganske underholdende og må føles ganske befriende for de i musikbranchen herhjemme, der rent faktisk er sådan og taler sådan og ved, hvad det handler om, for det her, det er noget, man bare gør. For alle vi andre er det overrumplende, hvad man siger til hinanden i de kredse, men egentlig ikke overraskende.

Romanen handler om talentspejderen Steven Stelfox, der bevæger sig rundt på helt afsindig grotesk og bazar vis for at præstere sit bedste, og det rækker altså til mere end almindelig afstumpethed, stoffer, kantede menneskesyn, afsindige optrin og ekstrem fejltagelser som de gange, der bliver smidt democder fra kommende stjerner ud af vinduet. Hovedpersonen synes så effektfuld, kold og uvirkelig, så man næsten tror, at han er presset ud af de enorme mængder af musik-cd-maskiner, der spyttes på markedet for at tjene så mange penge som overhovedet muligt med et hit, indtil det afløses af det næste.

Bogen er morsom og ganske underholdende, men man skal holde pauser ind imellem, ellers bliver det for meget for almindelige mennesker at kapere. Kan musikbranchen virkelig være så ond? Er vi ude på overdrevet?

Dræb Dine Venner er så afsindig satirisk og bestialsk i sin beskrivelse af musikbranchen, at skal den stå til troende, og tegner John Níven et portræt af virkelige mennesker, så tager man sig bare til hovedet.

Det er ikke usandsynligt, at der er voldsomt meget om snakken. John Niven selv har nemlig været talentspejder på et pladeselskab, dog aldrig særlig god, idet han overså adskillige megatalenter. Så nu bruger han altså kræfter og tid på at fortælle os om musikbranchen indefra, og det er ikke kedeligt. Dog skal det tilføjes som antydet, at det bestemt ikke er for sarte sjæle.

Romanen er skrevet i et hektisk og stormende sprog nøjagtigt som den branche, den skal beskrive. Man lever livet i den branche. Man der er tilsyneeladende også noget, der er dødt, og man æder hinanden op med hud og hår, og passer man ikke på, så æder man også sig selv op. Læs mere i Dræb Dine Venner.