Efter arbejdslivet af Anders Bonatto Fisker o.a.

Anders Bonatto Fisker og Søren la Cour
under medvirken af Bo Jacobsen
Efter arbejdslivet
128 sider
Dansk Psykologisk Forlag

En fin sag om et liv, der skal leves, også selv om arbejdslivet er forbi. Den har bud til i særdeleshed ældre mennesker, og deres pårørende og relationer, der knytter bånd, lever i ensomhed, slet ikke lever et liv, eller vælger at leve i udefra set ensomhed.
Sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis, og bogen gør derfor op med mange forestillinger om de gamle og om, hvordan de da må have det.
Eksempelvis på side 48, hvor 89-årige Karl Aage trisser meget rundt i sit hus alene. Efter at have boet alene siden 1979, hvor hans kone døde, har han ledt højt og bredt efter en kvinde at dele livet med. Projektet mislykkes, da der ikke er nogen kvinde, der falder i hans smag. Set fra manges synespunlt burde han da med sin slidgigt, tiltagende stær og prostatakræft må have en miserabel tilværelse.
Det er bestemt ikke tilfældet.
Karl Aages øjne er livfulde, og når han beskriver sit liv og daglige gøremål, nævner han først de kropslige skavanker sent i samtalen. Hans sprog og ånd fylder rummet med det positive her i livet, med de lærebøger, han skriver, og med cykelturene i motionsklubben.
Karl Aage er meget alene - men ikke ensom, idet han er på elektronisk kontakt med omverdenen. Der er mange ting, han ikke kan, men lige så mange han kan, og som han glædes over.
Vi kommer rundt om mange sådanne historier, og naturligvis også de modsatte, men ofte med en overraskende drejning eller nuance, som man ikke lige umiddelbart forbinder med det at blive gammel.
Derfor er bogen en måde at åbne øjnene ind til sindet hos de gamle på og vil være en god ting at have med i lommen, når man skal til at arbejde med ældre mennesker eller bare forstå lidt af det, der rører sig hos de ældre, indtil næste gang, man skal på besøg.