Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Elton af Mark Bego

Mark Bego
Elton
370 sider
Thaining og Appel

Elton og Elvis. Et sjovt eksperiment på en scene. Det kunne have været ganske morsomt at opleve det to kæmper sammen.
Inspirationen kommer derved, at den nye biografi om Elton John har referencer til Elvis som noget af det musik, Elton tidligt lænede sig op af. Måske var det netop derfor, at da Elton langt op i 1970erne mødte sit idol som udbrændt ringvrag backstage, besluttede han sig for at holde en pause med turnélivet.

Mødet med Elvis gjorde ifølge bogen et dramatisk indtryk på Elton. Han så, hvad der kan ske, hvis man lader underholdningsindustriens maskineri fortære en og nærmest skubbe en over gravens rand. Elvis var ved mødet kun elleve år ældre end Elton, mens han så flere årtier ud end de 41 år.

På det tidspunkt havde Elton været en megastjerne i årevis. Ja, en gigastjerne der havde spundet guld på et stort antal af sine sange. Levede hårdt, havde temperament, som man virkelig skulle vænne sig til, og som havde været over perioder med forsøgsvise sangskriverier til folk som Engelbert Humperdinck. Og hvor sangeren Long John Baldry (Let the Heartaches Begin, red.) endelig fik ham til at indse, at han var bøsse.
Det er udmærket timing, at den nye biografi her kommer samtidig med offentliggørelsen af Eltons kommende tre-årige engagement i Las Vegas. Bogen er opdateret ud til slutningen af 2010, mere aktuelt kan det næsten ikke gøres.

Det skal siges, at bogen i udpræget grad gør brug af citater andre steder fra, og at det kan virke trættende med en så ihærdig opremsning af navne og steder, der har været forbi Elton Johns nethinde.

Omvendt kan man, hvis man er ægte fan, ikke slå slag nok for denne ekstravagante personlighed, der har kæmpet med såvel Madonna og Lady Gaga om det mes utrære kostume, og som er blevet citeret for grove fornærmelser for folk, han ikke var på bølgelængde med. Som et pladeselskab, der opfordrede ham til at skrive julesange, men Elton bad dem gå af helvede til.

Det kan indvendes, at bogen ikke når tilstrækkeligt ind under huden på mesteren selv. Omvendt er der noget til fantasien, når det bliver beskrevet frisk og frejdigt, at Elton på trods af kriser og personlige sammenbrud kæmper sig videre frem mod yderligere position, og at han alligevel formår med sine fantastiske sange, universelle optræden og deraf følgende midler at skabe sig en personlig platform for sin videre færd i livet.

Biografien giver også et fint indblik i de møder og koncerter, der var på folks læber op gennem tresserne og halvfjerdserne, et godbid for fans af stjerner, der er sådan lidt mere end musikere med slatne t-shirts på.

Elton er en sand hyldest til musikmennesket Elton John og er et enormt skulderklap til den tid, han er et produkt af, om det er tresserne eller 2000-tallet.