Erik Damgaard af Birgitte Erhardtsen

Birgitte Erhardtsen
Erik Damgaard - Rigdommens Pris
311 sider
Gyldendal Buisness

Nogle biografier har det med at opridse tørre facts for, hvad der skete med den og den person, og hvad der så skete den næste dag, og hvilke mennesker, der var impliceret. Noget man principielt har kunnet læse i og mellem linjerne i dagspressen eller historiens bevingede bøger.
Så er der biografier som denne, der er så nærværende, engageret og dygtigt skrevet, at man føler, mens man læser. Man føler virkelig på Erik Damgaards vegne sved på panden, da han i begyndelsen af firserne kommer hjem fra skole og bare begynder at programmere. Man oplever jubelen og sejren med ham, da han for alvor får vind i sejlene med sit unikke, tekniske og veltilrettelagte IT-know-how. Man får igen en følelsesmæssig rutchetur, da han smider slæberne sammen med Anni Fønss, og da han står nogle få år senere med næsten tomme lommer og en masse erfaringer i baglommen.
Alligevel synes det som om, at rædselsår og kursdyk går glat hen over hovedet på ham, og at han ikke lader sig anfægte af det overhovedet, fordi han er en glad dreng, der ved spændende leg tilfældigvis har fundet nogle millarder i sandkassen.
Bogen kan læses på flere niveauer. Som et spændende nota om de vilde år i millardærklubben, om investeringer, børsnedture, flotte ferier på skisportssteder og insport med de allertungeste drenge i erhvervsliv og på de bonede gulve omkring kongehuset. Og den kan læses som en spændende roman, insight og biografisk om et legebarn, der bare vil have det sjovt -, og som ender med at få det og miste alt igen pånær det gode humør.
Rigdommens Pris er virkelig velskrevet, gennemarbejdet og skyder lige igennem alle de kulørte strofer, der er blevet nedfældet om Erik Damgaard. Bogen er saglig og gribende og forfalder aldrig til det, der KUNNE være blevet ud af godt stof om kendisser: Et hurtigt manuskript til en sæbeopera. Punkt for punkt, kapital for kapital, firma for firma gennemgår Birgitte Erhardtsen Erik Damgaards leg med milliarderne og alle de andre milliarder fra milliardærerne - , og det er stor skrivekunst at få den historie til at hænge sammen uden, at det bliver en parodi og oplæg til, at vi læsere må trække må smilebånd af enten ærgrelse eller skadefryd.

Lad os få nogle flere biografier af den slags. Erik Damgaard selv, skal det siges, har været rasende over bogens tilblivelse og måden, hans bekendte af forfatteren er blevet kontaktet på for at skaffe skrivestof. Således ifølge ham. Sandheden får vi nok aldrig at vide. Men uanset hvad, så er det en god bog, hvor det interessante egentlig ikke er de enkelte episoder i bogen, der for vores skyld godt kan fratrækkes 30 procent. Det væsentlige i bogen er den energi, man fornemmer omkring Erik Damgaard og det engagement, han lægger i at leve det liv, han øjensynligt føler sig tilskyndet til.