Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Familien Tiedes hemmeligheder af Hannah Riechell

 

 

 

Hannah Riechell
Familien Tiedes hemmeligheder
388 sider
Forlaget Punktum

 

Vi ved efterhånden alle, at hver familie sin hemmelighed. At hemmeligheder og ofre og afsæt i disse ofte går mange, mange slægtled tilbage. Og at årsagerne til aktuelle ulykker skal findes i forfædres historier.
Nogle hemmeligheder er i visse familier - afhængigt af omstændighederne - så dybe, at de vil kunne afgrundsmæssigt for evigt splitte familier totalt ad. Og det er det, denne bog handler om.
Familien Tide er en familie med mange hemmeligheder. Dora, familiens yngste, bor i en lejlighed i et faldefærdigt varehus sammen med sin kunstnerkæreste Dan. Hele sit liv har hun skøjtet på overfladen, men da hun bliver gravid vendes hendes verden op og ned, og hun vender hjem til Clifftops, familiens gamle hus ved Dorset kyst, for at konfrontere sin fortid. Clifftops har ikke ændret sig og Dora kan mærke ekkoet fra den frygtelige sommerdag da hendes liv ændrede sig for altid. Da hun begynder at lede efter spor fra den skæbnesvangre dag, går det op for hende, at vejen til forløsning går gennem hendes plagede søster, Cassie. Hvis Dora kan afsløre de hemmeligheder, som Cassie svor hun ville tage med sig i graven, har hun måske en chance for frelse. Men kan disse længe gemte hemmeligheder virkelig tilgives? Og selv hvis de kan, hvordan lærer man så nogensinde at elske igen?
Udover at der er tale om en vanvittigt spændende roman stiller den os over for et etisk valg og dilemma: Hvad gør man, hvis man opdager noget grælt og grut om sin allernærmeste, som man stolede på og elskede? Hvor skal man så vende sig hen med sit liv. Hvordan kan man være i noget så smertefuldt som et kæmpesvigt og en grusom hemmeligheder. Er man blevet holdt for nar? Eller blev man manipuleret? Eller var der noget, man bare ikke fik med fra opvæksten, som gør en i stand til at se - eller fortrænge.
Dialogerne i bogen er mundrette og fine og er god litteratur. Den er langt fra mainstream og hardcore spænding. Den er aktuel i tiden og afdækker et stykke hen af vejen nødvendigheden for i nogle tilfælde at have begået grusomheder og nødvendigheden for eftermælet i at dække over dem, og om de ofre, der i årtier eller århundreder frem bliver mødt med dem og må deale med dem.
En klog bog. En varm bog. En spændende bog. En debatskabende bog.