Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Flugten fra Vestindien af Kim Langer

Kim Langer
Flugten fra Vestindien
264 sider
Høst og Søn

Det er ikke hver dag, der bliver gået til den historiske dokumentation, som så bliver til en eventyrbog, der med stor fordel og fornøjelse vil kunne læses på både ungdomsbibliotekerne som i skolernes læseklasser. Det er overraskende så godt fat om stoffet, Kim Langer har, i denne bog om perioden, da slaverne på De Vestindiske Øer blev sat fri under Peter von Scholten. Den er letlæst samtidig med, at spændingsniveauet fastholdes, og reseachen ser ud til at være helt på plads.
Kim Langer fører sin pen meget visuelt, med nogle lidt for malende beskrivelsen, der ryster præcisionen en anelse,  og vi bliver på intet tidspunkt efterladt med følelesen af stilstand eller spørgsmålet hvad så.
Tempoet er højt, og de farverige beskrivelser af såvel personer som materiel er gennemførte i bogen.
Og selv om vi historisk er nede midt i et stort slag i Danmarkshistorien, der kunne være endt meget blodigt og meget dramatisk, så ved Kim Langer, at vi har at gøre med unge mennesker, der skal have noget Danmarkshistorie ind og ikke et stykke computerdramatik, og det tjener til bogens ære, at det virkelig er lykkes at sætte ord sammen, der burde kunne fænge mangen et ungt menneske, særligt fordi bogen er inddelt i godt 20 overkommelige kapitler - et til hver lektion.
Bid for bid kommer denne del af historien om Vestindien ind under huden på en elegant, overskuelig og sprogblomstrende måde.