Udskriv

Gertrudas Ed af Ram Oren

Ram Oren
Gertrudas Ed
313 sider
Nyt Nordisk Forlag

Hold da op en historie. Den bliver liggende længe, meget længe på nethinden.
Katolske Gertruda er barnepige for den drengen Michael, der er jøde, og af afstamning fra et liv i pomp og pragt i Polen. Så kommer krigen, og så holder den høje levestandard op. Michaels mor er døende, og farmand er på forretningsrejse ved invasionen af Polen, så derfor sværger Gertryda at tage sig af lille Michael. Sammen begynder de en på alle måder eventyrlig flugt over Vilnius mod Israel. De oplever horrible ting sammen og hver for sig, og snart udspiller der sig dramaer af forskellig slags, som naturligvis er plottet op for at cementere styrken i en svoren ed og sammenholdet mellem de to, god med god. Det er ikke dårligt skrevet, bestemt ikke, og selv om bogen er letlæst, måske netop derfor, lagrer den sig i ens underbevidsthed, så man går videre ud i verden med håbet om, at løfter kan gives til ubrydelighed, og loyaliteten og oprejsningen står distancen mod grusomhed og ydmygelse.

Handlingen i sig selv er så spændende, at gåsehudene rejser sig -, den er velgennemtænkt og velopbygget, og vi ved nøjagtigt hvor hvad der sker og hvorfor i de kritiske  timer og dage omkring krigsudbruddet og nazisternes invasion i Polen. Og det skal siges, at det ikke er det rene fiktion, men at bogen bygger på en delvis helt og aldeles sand historie. F.eks. har forfatten Ram Oren samarbejdet med bogens hovedperson undervejs.
Der er i bogen mægtigt gode og opbyggelige delplots om bl.a. SS-officeren Karl Rink, der ikke er inkarnet jødehader af den årsag bl.a., at hans afdøde kone var jøde. Afdød fordi Rinks overordnede lod hende henrette . . . Om han så er indstillet på at give en hånd med som svar, det er jo ikke utænkeligt.
En meget levende og spændende bog, der er som taget direkte ud af beretningerne fra Holocaust.
Skrivestilen er enkel.