Udskriv

Gladiatoren af Simon Scarrow


Simon Scarrow
Gladiatoren
452 sider
Nyt Nordisk Forlag


Et festfyrværkeri af underholdende krigshistorie. Forfatterens 9. bog i Eagle-serien lader ikke noget tilbage, hvad angår spænding - hele vejen igennem bogen. Det er slående, hvor meget, man bliver revet med af handlingen og føler, at man er en del af scenariet, når forfatteren slynger om sig med begreberne sværd, træstokke, den romerske soldat på Kreata, centurion, det 2. Bataviske Kavaleri, rustning, brynjer, templer og helligdomme og alle de romersk klingende navne.
Historien er ekstremt spændende og lige til nethinden.

Marco og Cato er påvej hjem til Rom efter felttoget mod Partherne, da de blver fanget af en kæmpebølge fra et jordskælv på Kreta. De redder sig i land på den ødelagte ø med sammenstyrtede byer og tusindvis af døde indbyggere. I det efterfølgende kaos gør slaverne oprør og bliver ledt af lokale forbrydere anført af Gladiatoren Ajax.

Kan det blive mere spændende. Moralen i den romerske legion er lav, og så kommer Marco og Cato på banen . . . .

Der ER virkelig fuld knald på, og den bliver understøttet af et sprog, der giver den tykke bog nøjagtigt det liv, som den tilkommer, nemlig et vaccum af ærefrygt over datidens stridsherrer og gladiatorer, der sjældent blev ret gamle, og så facinationen af den måde, som et samfund og en kultur retteligt blev bragt til live og videreført på i Romerriget.

Simon Scarrow er god til at beskrive alt lige fra jordskælvsramte bygninger og til ømheden mellem far og datter, der skal bringes i sikkerhed fra byen Gortyn, der er tæt på belejring.

En god underholder til en lang weekend.

Mere er der simpelthen ikke at sige. En god underholder til en lang weekend.