Udskriv

God mod Nordenvind af Daniel Glat Tauer

Daniel Glat Tauer
God mod Nordenvind
300 sider
Hr. Ferdinand

Kender du den der med, at du ringer til et firma for at skulle tale med en bestemt person i en ganske bestemt afdeling. Vedkommende er der ikke, men i receptionen kommer du til at tale med en, der har samme efternavn som dig selv, og så begynder I at tale om familie, løst og fast, og inden længe har du en stående invitation til et for dig helt ukendt sted i landet og dermed adgang til et for dig helt ukendt, indre rum, rig på ydre oplevelser.


Bogen her er en variation over det gamle tilfældigheds-tema. To menneskers skæbne besegles af skæbnen selv, tilfældet, universet, eller hvad man nu tror på. Det første møde resulterer i en lang række beskrivelser af sig selv og udfrielser af den anden, fordi man har et behov for at fremstille sig selv, afgrænse sig selv, og her er et menneske, der tager imod.


Hvor er det flot, enormt elegant og ganske morsomt.

Indgangen til bogen hylder nysgerrighedens princip. Et menneske sender en email fejlagtig til en anden. Emailen skulle have været placeret hos en anden, nemlig en abonnementsafdeling, hvor hovedpersonen skal have sagt et abonnement op, men dette øjeblik, dette møde bliver til et stort indgreb i begges liv.

Romanen udgør et festfyrvækeri af replikskifter. Der er en rigtig god fremdrift i bogen, alene ved hjælp af metoderne, mails som vi alle kender fra hverdagen, og som giver aktualitetspræg, men så sandelig også, fordi forfatteren forstår at udnytte materialet og teknikkerne og får bygget nogle virkelighedstro personer op bag de enkelte mails. Som bliver mere og mere heftige, og som naturligt ender med det berømte setup mod et møde mellem to mennesker, der har bygget nogle fantasiforestillinger op og et andet menneske; en fantasiens iagttagelse kontra virkelighedens realisme.

På mange af siderne er der ikke mange replikskifter. Men de, der er, trækker i den grad på smilebåndet og fremkalder beundring for forfatteren for i den grad at kunne beskrive den smerte, sorg og angst, der ligger bag begge hovedpersonernes angst for at miste:

Skal vi stoppe helt

Det har vi allerede gjort

Du forstår virkelig at tromle folk ned

Det har jeg lært af dig, Leo, godnat.

Godnat.

Godnat.

Godnat.

Godnat.

Godnat

Godnat

To timer senere:

Klokken er tre om natten. Blæser Nordenvinden?

15 minutter over tre:

17 minutter over tre. Vestenvind. Den er jeg kold overfor. Godnat.

Og sådan fortsætter det næste morgen.

Og næste dag og næste . . .

Hvor længe kan man køre dette spil.

Tilsyneladende helt til enden . . . forløsningen skal vi ikke afsløre her.

Men den er aprupt. Og bogen er letlæst og alligevel fyrrig, spændstig og meget spændende.

 

 

 

1