Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Guldpigen af Hans Kamban

 

 

 

Hans Kamban
Guldpigen
135 sider
Torgard

Dette er Hanus Kambans femte novellesamling, og temaet er gennemgående folks mangel på klarsyn over, hvad der egentlig sker omkring dem. Erkendelse af situationen og fastholdelse af øjeblikket skaber nogle gange forandring, og disse ting holder Hans Kamban af at behandle og servere på en dyb, litterær måde. Ved hjælp af egen stil, naturligt nok inspireret af andre store forfattere og tænkere gennem tiden, får han os til at stoppe op og på et eksistentielt niveau gennemgå vores egen perlerække af reaktioner på omgivelsers og egen forventninger. Formår vi at leve livet, når vi nu har fået det skænket og serveret? Eller farer vi bare hovedløst videre i overfladiskhed og oplevelser.
Konfrontationen med sig selv, spejlingen om man vil, er et andet gennemgående tema i novellesamlingen, der trods det stramme og særdeles litterære underbid samt tillige korte og meget præcise, er letfordøjelige og således noget, som glider rent ind i en verden, hvor vi ofte savner nuancer og afarter.
Hans Kamban rammer også i mange af novellerne plet med sin samfundskritik, men det er selverkendelsen og forløsningen, der træder stærkest frem i novellerne. Og befrier læseren eller sætter i hvert fald fokus, måske kun kortvarigt, men så alligevel, for smerte og konfirmitet, som vi må gøre op med gennem mødet med os selv.