Udskriv

Hallerne af Josefine Klougart

Josefine Klougart
Hallerne
176 sider
Rosinante

Det er metal efter farver. Det er angst efter opstemthed. Det er ruhed efter fløjl. Det er hallerne efter hjerternes rum. Forelskelsen og besættelsen begge sider fra brusede og bragede. Der lugter nu brændt og tomt under vasken, før var der ild og fylde. Og sådan går besættelser, sådan går kærlighedsforhold. Sådan går relationer. De ændrer sig, udvikler sig, nogle svinder ind til det rene ingenting, nogle ender foran fjernsynet, andre forstår, at man skal være én for at kunne være 2. - Nu ved kvinden, det ved hun i hvert fald nu, hvordan det er at blive kvalt af en pik nedefra. Kvindens forbehold er nu mange, selv om hun kaster sig for fødderne af ham. Kvindens underliv gaber slapt, han lader hende ligge dér med spredte ben. Han slæber hende med sig hen ad gangen i mørke. Hans øjne er som et stillads på hendes krop. Hun er som et hylster, da han sprøjter hendes vægge til."

Sådan er det hele vejen igennem. Han tager hende simpelthen bare maskinelt og hårdt og i hendes øjne mekanisk, og det, der er nyskabelsen ved denne lille, fine roman er, at den er gennemført med disse udtryk, man ikke sådan lige forbinder med sex og erotik, men muligvis nok lejlighedsvis har det i tankerne, når dyret kommer op i én, eller når fornedrelsen, afhængigheden af den anden kommer så meget på banen, at man bliver nødt til at give sin krop væk i bytte for noget andet. Og så er den gennemført på den måde, at i alt, hvad manden laver med hende, ser det ud som om, hun bliver udnyttet på det groveste, som var hun en maskine eller et hylster i en fabrikshal.

Der er noget på opleveren i bogen, og der er noget for tænkeren. En klog og oplevelsesorienteret roman, der er logisk opbygget og syntaktisk fin. Vi er i handling og ord langt hinsides daglidags trivialiteter og dyb, verbal dialog, og der er kun nøgenheden og kernen og seksualiteten i dens absolutte dyriske form tilbage. Det er tilsyneladende nok for manden. Er det også nok for kvinden?

Bogen har nogle stemningsbilleder og beskrivelser af social og geografisk karakter, som tager brodden en anelse af den triste og tunge virkelighed, de to befinder sig i seksuelt. Det må man se bort fra. Og gør det gerne i iveren efter at opsnappe hver ny sætningskonstruktion og hver ny måde at tænke på.

Hallerne er et meget fint stykke litteratur. Som cutter the crap og som for det allermeste går direkte to the point. Ophidsende - og tragisk.