Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Helle - i samtaler med Ninka
af Anne Wolden-Ræthinge


Anne Wolden-Ræthinge
Helle - i samtaler med Ninka
202 sider ekslusive tillægssider
Forlaget Kastanjehøj

En ny måde at sende bøger på markedet på er at lade dem indeholde reklamer for andre af forlagets udgivelser og gode anmeldelser fra diverse aviser og netsteder. Det er ikke nogen dårlig måde at gøre det på, for man bliver i flowet i bogens verden og kan nyde forsider af andre titler og mere eller mindre saglige kommentarer fra anmelderne.
Således også denne bog, der kan læses som én lang, sammenhængende samtale med Helle Thorning-Scmidt.
Samtalen som form er god, for man lader personen, man interviewer, komme til orde med de ord, vedkommende nu vil bruge for samtalen. Hvis ikke, det er meningen, at journalisten/intervieweren skal afbryde og hermed lade Helles meninger og udtalelser stå uberørte, så er det en fin bog at danne sig et umiddelbart indtryk af Helle Thorning på - med de lidt overfladiske udsagn, hun nu kommer med, når hun siger:

Til gengæld har jeg en arbejdsglæde. Jeg har en glæde ved mange ting, jeg laver. Der er også ting, som jeg synes er lidt mere kedelige, men jeg er god til at finde områder også i løbet af en dag, som jeg synes er virkelig spændende at kaste mig over. Hvor jeg synes at det her rykker, at det her kunne skabe noget, at det kunne forandre Danmark.
Man kunne godt havet ønsket sig, at Ninka havde stoppet lidt op og trukket vejret og dykket ned i det i stedet for at sidde klar med det næste spørgsmål på blokken. For vi får ikke sådan rigtigt at vide, hvad det er, Helle synes er lidt mere kedeligt. Hun siger, hun er glad, når hun på sit kontor kan få lov at fordybe sig i skattekommissionens rapport eller bankpakken eller nørkle med en tale. Men hvordan differentierer hun? Er Helle så bredt spændende, at hun synes, det er lige så fedt at skrive taler som at læse om bankpakker. Og hvis det er fedt, hvad keder hende så. Hvorfor får vi ikke lige en jouanlistisk udredning her.

I et andet afsnit kommer hun ind på, at hun ikke ved, om hendes børn er tilfredse med det hele. Det kan man så undre sig over, at hun som mor ikke har spurgt dem om, når hun alligevel senere siger, at hun er fuldstændig klar over, hvad de laver i deres hverdag.

På den måde giver det mening, at Ninka har valgt sin stil, som hun har, at hun lader Helle fortælle, også når Helle om sit ægteskab med sin mand fortæller, at det er som en samtale, hun vil fortsætte. Det er jo en smuk, metaforisk måde at anskue sit forhold på, og man kan godt mærke, at efterhånden, som Helle gennem bogen får talt sig varm, så kommer hun helt frem med det, hun mener, på den måde, hun nu mener det. Der er for en udefrakommende huller i meningerne og også selvmodigelser; det giver et fint, menneskeligt billede af hende, sådan egentlig lidt udstillingsvindue-agtigt.

Der er mange steder, hvor man må trække på smilebåndet af de letkøbte holdnnger til eksempelvis kongehuset, som hun synes er godt og bliver irriteret over, at folk har så lunken en holdning til, og de skulle bare tænke på, at alternativet ville være en præsident.
Det er jo i al beskedenhed ikke et argument for ikke at måtte have en holdning til noget.
Men bogen er fin i sin stil, godt opbygget, man kan være enig eller uenig med Helle, men den giver på mange måder et interessant, afslørende og godt billede omkring mange af de meninger, hun står for.