Hemmingway - et liv i billeder af Boris Vejdovsky & Mariel Hemmingway
Boris Vejdovsky & Mariel Hemmingway Hemmingway - et liv i billeder 207 sider Nyt Nordisk Forlag Nye Hemmingway-entusiaster kan begynde her. Og glæde sig over en bog, der ikke analyserer Hemmingways forfatterskab på kryds og tværs. Men som fortæller, hvad der inspirerede forfatteren, hvad han var optaget af, hvad han var udsat for. I sin barndom, under sin opvækst, sine sygdomme, ægteskaber, angst, depressioner, alkoholisme og meget, meget mere. Vi får et dejligt, varmt portræt af, med mere end 300 illustrationer, en af århundredets helt store legender; en af disse forfattere, som siges at være kendt langt ind i de rækker, hvor der ikke læses bøger. Barnebarnet Mariel Hemmingway har denne gang medvirket i produktionen. I hvert fald af navn. Der er øst med den store, kærlige hånd både, hvad angår billedsiden og i den bevægelse, den store Papa Hemmingway konstant var i, og som må have givet ham den dybe form for fandenivoldskhed, der dels satte ham i stand til at overleve to flyulykker, konstante rejser over kontinenter, sygdomme og aktiv medvirken i krige - og dels gav ham inspiration til at bryde med hidtidig opfattelse af sprogets grænser. Man kunne frygte, at en bog med så mange billeder og i så stort et format netop ville forsøge at sælge sig selv på indpakningen. Det frydes man ved at se ikke er tilfældet, og efter endt gennemlæsning får man en dyb respekt for denne store forfatter på en anden måde end gennem hans forfatterskab. Nemlig den respekt, der aftvinges, når man hører om et menneske, der ikke har haft et nemt liv. Og som alligevel mere end klarer den. Indtil han altså skyder sig et par kugler for panden. Efterladende sig en mægtig arv, anerkendelse og ry som en fantastisk kunstner og formidler. Bogen formår også stemningsmæssigt at gribe den blues, der i mange år lå og vajede over forfatterens liv -; et liv som startede med en mor, der nærmest forstødte ham, men som også havde oplevet en far, der begik selvmord, som tog afstand fra denne handling, som har haft fire koner gennem sit voksenliv, og som også måtte gennem masser af kritik for sine bøger -, også selv om han forlængst var verdensberømt. Man kan sige, at en kunstner skal mærke på sin krop, hvad lidelse er, før den gennem kunst kan nå sit publikum. Dette pragtværk illustrerer, hvordan dette er sandt i mere end én forstand.
|