|
|
|
Hvad fejler jeg? af Lars H. Ostenfeld
Lars H. Ostenfeld Det er en sjov bog, det her. Fuld af sjov, afsættet er skam alvorligt nok, nemlig sygdomme, men skrevet me enorme glimt i øjet, og så børn gider høre om dem, og forældre gider fortælle deres børn om dem.
Downs syndrom er ikke noget, man kun får "down under", også kaldet Australien. For så hed det Australiens sygdom. Nogle menesker kalder Downs sygdom for mongoler. Men det er heller ikke noget, man kan få i Mongoliet. Nej, har man Downs syndrom, er man født med det, og det findes i alle lande over hele verden. I alle byer, hos både rig og fattig, røvere og soldater. Alle. Og fælles for alle, der er med i Downs klub . . . . " Eller denne: Hoste irriterer med vilje. Og det er noget, man prøver at skjule. Hvaler kan svømme rundt og spise, og pludselig får de noget krill galt i halsen. Det kriller, og så hoster de krillerhoste. Det giver nogle store bølger, og er man uheldig at sidde i en robåd i nærheden, kommer man hurtig ind til land.Og det er irriterende, hvis man skal den anden vej. Eller: At ha feber er at ha det varmt. Det er det modsatte af istid. Altså man må gerne få is, men man skal spise den hurtigt, ellers smelter den på grund af varmen fra ens krop. Sådan er det at ha feber. Det er, som om nogen har drejet på knappen og skruet op for radiatoren, så det varmer ekstra meget huset. Sådan er 99 af de mest kendte børnesygdomme og skavanker beskrevet, nogle bedre og mere smidigt pjattede end andre, samtidigt med, at der under børne-lærdommen følger en mere nøgtern beskrivelse af sygdommen. En sjov bog, velegnet til højtlæsning på sengekanten. To afsnit om dagen, hver aften. Så har børnene noget at glæde sig til næste dag. Og der er alt andet lige ro i lejren et par måneder. Bogen ledsages af mange sjove og ganske sigende illustrationer. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- Familiefred med dine forældre
- 3096 dage
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet



