Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Carol og kærligheden PDF Udskriv Email

 

Kissen Møller Hansen
Carol og kærligheden
206 sider
Politikens Forlag

 

Hvor er det en smuk bog det her. Velskrevet, velovervejet, følelsesladet.
En bog om at finde tilbage til livets ungdom og forsøge at finde kærligheden fra dengang. Hvordan man altid har gjort det, og hvordan man gør det den dag i dag, muligvis endda lettere og mere målrettet, gennem de sociale medier.
Kissen er god til ord, rigtig god, og til at finde de ord til os, som bringer os i kontakt med vores eget indre og længslen efter det dyb, som fortiden var, men som er blevet delvist slettet af nutiden.
Carol, bogens hovedperson, rejser tilbage til den spanske ø, hvor hun fandt en ungdoms kærlighed og i nogle uger havde et forhold til en person, der ligger og lurer i hendes indre en menneskealder efter.
Hvordan var det, hvordan mon det er at mødes i dag.
Undervejs i sin rejser efter den forne kærlighed, Andrew, beretter hun om sit liv - med alt hvad det har indebåret af mødet med berømtheder, seksualiteten, ungdomsoprør og graviditet.
Scenen er godt sat med et Azurblå middelhav som kulisse til Carols søgen, samtidig med, at forfatterens flashbacks til hippietiden, "Ban the Bomb, Hollywood Hills og et stort hus i Lyngby regerer som ekko fra det dyb, der får Carol til at agere som hun gør.
På vej til fortiden, hvilket muligvis kan få en cyklus til at slutte, hvis mødet bliver realiseret.
Fremragende bog, fremragende miljøbeskrivelser - og fremragende følelseskoger der er god til at få en til at relatere til eget liv.