Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Tanevs vejrbog PDF Udskriv Email

 

 

Peter Tanev
Tanevs vejrbog
253 sider
Peoples Press

En sjov, lærerig, varm og interessant udgivelse.
Peter Tanev øser af sin viden gennem sine mange år som meteorolog. Han går ikke af vejen for humor og selvironi, hvilket understreges på bagsiden, hvor han står og er et stort smil i gummistøvler under en paraply.
Peter Tanev er en strålende fortæller, og han har evnen til i den grad at inspirere læserne og oveni købet nævne dem og takke os for, at vi bidrager til hans interesse med fantastiske billeder af vejret sendt til hans mailboks på TV2.
Vi får en masse at vide om vejret, som vi ikke vidste. At der f.eks. i virkeligheden i snit, kun er omkring en halv snes sommerdage over 25 grader på en dansk sommer, at vi i april 1993 havde 28 grader, at der er 4 lyntællere i Danmark, og at det lyner 100 gange i sekundet på verdensplan., og at der herhjemme er målt 35,3 grader på en julidag.
Og vi får også at vide, at langtidsprognoserne altså temmelig ofte kan tage fejl, det er nærmest et spil i lotteriet, og at det kan falde ud til begge sider, og at der er pokker til forskel . . .
Det er som om, at man tilgiver meteorologerne lidt mere efter, at man har læst Tanevs bog. At de kan slippe af sted med lidt mere, fordi man opdager, at de er mennesker. Og at det er dem, der har opfundet statistikker, prognoser og skemaer, og hvor kan de dog alle tage grueligt fejl. Og spå den tørreste august i mands minde, mens det så viser sig at plaske ned.
Underholdende læsning med mange gode billeder.