Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

De utrolige småbørn PDF Udskriv Email

 

Carolyn Webster Stratton
De utrolige småbørn
428 sider
Dansk Psykologisk Forlag


Spændende læsning fra først til sidst. Der er checklister til sikkerhed i huset med småbørn, der er anvisninger om hvordan man kan opmuntre barnet i stedet for at nedgøre det, der er ansporing til hvordan man håndterer et barn med temperament, der er fortegnelser over milepæle i den kropslige, sociale, følelsesmæssige, sproglige og motoriske udvikling. Der er ansvisninger til, hvordan du på alle planer kan være rollemodel, at hjælpe barnet med at se sammenhænge mellem hans adfærd og andres følelser, hvordan man kan opmuntre sit barn til at dele med andre ved at vise barnet, hvordan de andre bliver glade.
Der er også cases om f.eks. adskillelsesrutinen, og der er anvisninger på hvad man kan stille op med sit barns kræsenhed.
Og meget, meget mere.
Som udgangspunkt en superbog med en masse, masse god lærdom som de fleste forældre vil kunne bruge. Udfordringen er tiden til at knæsætte de forskellige regler og gradbøje tilgangen til sine børn. En presset hverdag kan godt give store udfordringer i det pædagogiske, så den lige pludselig bliver sort i stedet for rød eller grøn. Og mangel på kærlighed i ens egen opdragelse kan blive den største blokering i at lære noget nyt og specielt udføre det. Men bogen er rigtigt spændende og god til at få inspiration af, fortjener at lige på natbordet og kan endda bruges som opslagsvætk.