Alene på bogens bagside, får vi et fingerpeg om, hvilke tragedier og familiekonflikter og psykisk uforarbejdet materiale, der ligger i bogen.
Salahadin er sygeplejer på Riget, mens hans forældre fortæller alle, at han er læge.
Hvad er det for forældre, der ikke vil vedkende sig deres søns valg i livet, spørger man sig selv, mens bogen på det bevidste plan arbejder sig i en helt anden retning; nemlig i tempofyldt, varm , humoristisk skildring af tre mænd, der mødes ved en korsvej, hvor de hidtil har levet et lev på andres præmisser men nu tager sagen i egen hånd og forsøger at gå helt egne veje.
De har ikke længere nok i at gå middelmådighedens vej og tygge drøv, nu skal der ske noget, når det nu brænder så mange steder i verden, at det bliver uudholdeligt med hverdagens forudsigelige, grå tristessekonkylie. 
Der er til gengæld ikke meget, der er forudsigeligt, når vi begynder at læse bogen, kun aner vi fra start af, at der kommer tempo på livet, at der bliver lagt godt med overraskelser i undervejs, og at man ikke kan lade være med at klukle og storskralde af grin over alle de hændelser, trekløveret fra bussen til Berlin kommer ud for.
Forfatterne er ekstremt dygtige til at beskrive mennesker, deres udseende, deres metier, udseende, gang og bolig. Det er hele bogen værd i sig selv.
At der så på det ubevidste plan er en hel del at tænke over, og at man reflekterer ganske nyttigt over, hvor mennesker og skæbner udvikler sig, som de gør, og hvor sundt det ofte kan være i det korte liv, vi har, at bryde ud af det konforme, det er så en anden sag.
Der er både noget til underholdningen og det indre i bogen.
Alene overskrifterne på de enkelte kapitler er ganske morsomme:

Ind imellem en masse andre kapitler med mere ordinær overskrift. Det er godt håndværk at infiltrere overraskende ganske almindelige overskrifter med nogle udvalgte, der får smilet frem.
Dybest set handler bogen om glæden ved at gå egne veje og gøre op med den livsform, man er opdraget i, og de forventninger, der altid kommer til at ligge på en, og som kan være svære at slippe, fordi identiteten er forsøgt fastlagt af ophav og omgivelser i barndommen.
Emnet kommer forfatterne rundt om på en rar, kærlig og befriende enkel måde.