Trille Nielsen
Altid har jeg længsel
270 sider
Gyldendal

Dybest set er det en ganske almindelig selvbiografi. Om et af de store navne fra halvfjerdserne og firserne, som fik sig noget af en status og gennembrud med en bestemt sang, og som på et tidspunkt blev så meget hvermandseje, at de fleste på en eller anden måde havde et forhold til hende. Trille.
Og så er det alligevel ikke nogen almindelig erindringsbog. Der er noget over den, noget intenst, noget varmt, noget nærværende, noget humoristisk, noget med bid i der adskiller den fra rigtig mange andre erindringer.
Vi får stort set hele hendes livshistorie én gang til, såfremt vi ikke har fulgt ordentligt med på skærmen og i medierne. Og denne gang der er der gode meninger med. De kommer sådan cirka på hver side, hvor læseren lige vågner lidt op af det, man troede var en ganske almindelig levnedsbeskrivelse, og så vi lige Trilles mening om dette og hint.
"Hvad rejser man ud for, hvis man kun higer efter det velkendte og hjemlige", undres hun over, da hun med en kulturdelegation rejste til Kirgisien med nogle landsmænd og hørte dem klage over, at æggene ikke smagte som derhjemme, og vandet var der noget lurent ved.
En hvilken som helst rejse til det fremmede, giver stof til eftertanke, siger hun til unge, hun møder.
Selv har Trille rejst rigtig meget. Vi er med på mange af rejserne, bl.a. til Cuba, som hun er helt vild med, og hvor hun naturligvis har siddet og drukket diaquris og mojotos på Hemmingways yndlingsbar.
Med hende som rejseleder får vi nogle hurtige glimt fra rejserne, som printer sig fast på nethinden, hvor man nærmest kan se folk for sig, fordi hun er så strålende en fortæller.
Rejsebeskrivelsen begynder i hendes barndom, går med over "Øjet", i tiden som feteret sangerinde til alskens festivaler og begivenheder, hendes tid i børne- og ungdomsafdelingen og så til nu, hvor hun sidder som en godt brugt 70-årig plus noget langt ude på landet, som hun overvejer at flytte fra.
En erindringsbog med masser af stemningsbilleder fra et liv fyldt med længsel. Længsel har hun stadig. Efter hvad ved hun ikke helt. Hun har været så mange steder i sit liv, at hun ikke ved, hvor hun hører til, og hvor hun går hen, når hun går ud.
Det sidste er spændende læsning. For hvor hører man egentlig til i et liv, når man har prøvet så meget? Tid til refleksion.