Jacob Wendt Jensen
Helte og skurke
96 sider
Byens Forlag

Man må gå ud fra, at en ny bog om James Bond, uanset titlen, mindst skal være troværdig og sandfærdig men herudover meget gerne komme med nyheder, overraskelser og godbidder.
Vi må tørt konstatere, at det er yderst småt med nyheder og overraskelser i denne udgivelse, og at den indeholder så grove tilfælde af mangelfulde og direkte misvisende oplysninger, at det skriger til himlen. 
For at nævne nogle af de mest iøjnefaldende fejl, man finder efter et minuts skimming:
Bogen fortæller i en billedtekst, at meget af filmen The Man With The Golden Gun, Roger Moores 2. James-Bond-præstation, for en stor dels vedkommende, foregår i solen, "f.eks. på Jamaica".
Det er lodret forkert.
Ganske vist foregår en stor bid af den i solen. Men ikke så meget som et eneste stillbillede, kan vi orientere om, er skudt på Jamaica. Filmen er optaget i Thailand og foregår herudover i Macau, Beirut og London.

Om det er forlaget eller den såkaldte filmekspert, der har klokket i det, vides ikke her. Det er også ligegyldigt. Forhistorien er, at visse dele af handlingen i Ian Flemings bog af samme navn foregår på Jamaica. Men at man ikke ville indspille filmen her, da man netop havde indspillet Live and Let Die på Jamaica og iøvrigt en halv snes år tidligere også havde indspillet med Sean Connery på Jamaica.
En bommert af de helt store, som øjeblikkeligt svækker bogens troværdighed.

Ian Fleming boede iøvrigt selv store dele af året på Jamaica, hvor han skrev sine Bond-bøger, og man kan så undre sig over, at forfatteren til bogen her har skrevet  "Han skrev bøgerne i villaen GoldenEye i Caribien". Det bliver ganske vist tydeliggjort andetsteds i bogen, at vi taler om Jamaica, men hvorfor denne unøjagtighed. 

En anden katastrofe for Jacob Wendt Jensen og forlaget, når nu man tilsyneladende vil indynde sig hos Bond-fans, er den replik i Goldfinger, hvor Sean Connery ligger fastspændt til en guldplade med en lazerstråle på vej op mod skridtet.
En klassiker fra filmen er følgende replikskifte:
Bond: "Do you expect me to talk"
Goldfinger: "No, mr. Bond, I expect you to die".

Den rappe replik, som forfatteren Jacob Wendt Jensen selv benævner som en af de mest legendariske i filmserien, er i bogen blevet til:
Goldfinger: "No, I expect you to die". Altså UDEN Mr. Bond nævnt.
Den slags er næsten utilgiveligt. En udstilling af forfatter og forlag overfor Bond-entusiaster, en hån mod folk, der gerne vil dybere ind i Bond-universet.

En tredie unøjagtighed forekommer på side 11, hvor billedteksten fortæller, at det sidste nummer af James Bond herhjemme udkom i 1988, mens vi i selve brødteksten får at vide, at det udkom under skiftende navne med sidste udgivelse i 1984.

Udover flere deciderede fejl og sproglige unøjagtigheder er billedmaterialet temmelig haltende.

Man bruger scenen fra Goldfinger med lazeren såvel på bogens bagside som inde i bogen.  Det kan man måske nok forsvare, hvis der så havde fulgt en billedtekst med INDE i bogen, som var sjov, underholdende eller oplysende. Men det gør der ikke, ligesom der mangler billedtekster en masse andre steder, og kronologien på billederne fra filmene er bestemt heller ikke i orden.

Det ser ud som om, at Jacob Wendt Jensen koncentrerer sig rigtig meget om skurke og helte i de nyeste Bond-film med Daniel Craig, der fylder næsten halvdelen af bogen. Mens han hverken har levnet plads til helte og skurke i Timothy Dalton-filmene eller det ene stunt, som George Lazenby leverede "I hendes Majestæts hemmelige tjeneste" .
En forfatter er naturligvis helt fri til at gøre, hvad han vil, når han får forlaget med på det. Forfatteren her brillerer dog så temmelig kraftigt med sin viden om skuespillere og film og for- og bag- og sidehistorie til deres gøren og laden, og hvad de medvirkede i, at man mister fokus på de helte og skurke, det var meningen at fortælle om.
Forfatteren fortæller da også, at bogen i en vis udstrækning er en forlængelse af De Danske Forbindelser - 007, som vi har anmeldt her: http://www.bogsyn.dk/index.php/de-danske-forbindelser-007.htmll
Og man kan så undre sig over, at en dansk, kongelig hilsen til Ian Flemming, Christian X´s Frihedsmedalje,  som tak for Flemings medvirken under krigen, hvor han hjalp mange af de danske søofficerer, der ønskede at gå ind i allieret tjeneste, ikke er nævnt i den få år gamle bog men i den aktuelle. Om noget er det da en slags dansk forbindelse.
Herudver fortælles på bogens bagside, at den skam indeholder bonus-materiale -; direkte fra Pinewood-studierne, hvor forfatteren har æren af at se Daniel Craig agere på tæt hold.
Hvorfor det skulle være bonus at læse dette, står hen i det uvisse.
Bogen som helhed er i hvert fald ikke bonus til hverken Bond-fantatikere eller filmelskere.
En hård dom, indrømmet, men med så mange klassiske fejl, så er det altså en bestemt om´er.
Det kunne med sproglige og vidensmæssige opstramninger og fokusering på emnerne helte og skurke være blevet en fin, lille bog. Og det er muligt, der er ok oplysninger andre steder i bogen. Men alene de nævnte fejl skæmmer helhedsindtrykket.
Der er ganske enkelt sjusket for meget med legenden Bond og langt fra kælet nok for hans tilhængere.