Der er ikke så meget mere at sige om bogen, end at Jonas Jonasson igen lader sine hovedpersoner spille med i et grotesk setup, og at det gør han godt.
Man skriger af grin undervejs, eller klukler afhængigt af temperament, og tænker, hvordan kan en mand have en sådan fantasi.
Hvad skal man sammenligne den med, hvis det var en film? Klassefesten? Begravelsen?

Morder-Anders er lige kommet ud af fængslet og tager mod bestillingsjob med at true og mishandle folk. Hans "arbejdsgivere" er ikke altid tilfreds med jobudførslen, så karrieren går uvilkårlligt i en anden retning, da han møder en hjemløs receptionist og en ateistisk præst, der sammen med Anders kommer på den idé at malke en række troende sognebørn for formuer ved at drikker dem hammerfulde under nadveren.
Hvad dette kan medføre af groteske scener og bizarre optrin er det altså kun forfatterens fantasi, der sætter grænser for, og den fantasi er altså ret vidt spændende. 
Vi får et kort oprids af hovedpersonernes forhistorie, hvor druk og forsvinden af familieformuer og fyringer af præster får taget i læseren, før løjerne for alvor begynder.
Og så går det over stok og sten med et godt glimt i øjet, hvor beskrivelserne af de knæ som Anders smadrer, er et studie i sig selv. Forestil jer bare, at man blive konfronteret med, at mens staklerne, altså dem Anders skal give en lærestreg, ligger på jorden og vrider sig i smerte over at have fået nogen på frakken med et boldtræ, så kan Anders ikke finde ud af, hvad der er højre knæ, og hvad der er venstre. Og så forbytter han såvel ofrenes knæ som arme. Og forestil jer, hvad der sker, når der bliver stillet billige kartoner vin ind i en kirke med en propfyldt, hellig menighed, der bare venter på at få lov til at slå sig løs:
Millioner af kroner bliver indsamlet på ganske kort tid.
En underholdende og sprogligt topscorende roman.