Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

The New Danfoss PDF Udskriv Email
 
 
 
 
Niels Lunde
The New Danfoss
364 sider
Gyldendal


Et fantastisk indblik i en af vore helt, store nationale virksomheder, skrevet af en af vore ypperste erhvervsskribenter, Niels Lunde. Strategien bag den store omlægning af forhold og kapitalstrøm omkring Danfoss giver os vis a vis Falsled Kro på Fyn, hvor mange af møderne omkring forholdene bliver holdt, en rigtig god fornemmelse af, hvordan det lykkes at omlægge en kurs, så succesen Danfoss bliver holdt i hævd.
Forfatteren har fået adgang til en lang række interne dokumenter, som fortæller om strategierne på Danfoss, og hvordan utilfredsstillende resultater blev vendt til spiselige madder ikke blot for ejerne men som symbol for det helt store, veldækkede bord for resten af det danske erhvervsliv.
Det er ikke overraskende, at en ny CEO med nye kort på hånden kan se så godt og og præcist og med i grunden ganske enkle virkemidler kan få vendt skuden og så at sige manøvrere Danfoss gennem den globale nedtur.
Det betagende og overraskende er, at forfatteren tilsyneladende har fået det hele med. At han gennem et sindrigt system af overvældende materiale og en hamrende ivrig hang til at præstere viden og klarlægge nuancer med et enormt kildenet og massevis af interviews fra inderkredsen er lykkedes med en slagkraftig bog, der naturligt nok bliver udgivet på et sprog, der vil appellere til det globale netværk.
Der er ikke en finger at sætte på bogens indhold; det eneste, man kunne savne var lidt flere grafer og kurver, som kunne illustrere mange af bogens fortællinger om cash flow, attract and select, assess and deploy, reward and retain, develop and coach for bare at nævne nogle få eksempler, hvor det ville have været oplagt med en illustrativ tilgang til seiøsiteten.
Men det er altså stilen, og man må sige, at det i sig selv er symbol på en næsten videnskabelig afhandling.
Et lille mesterværk i genren.