Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

En verden af fodbold PDF Udskriv Email
 
 
 
Pelle Mortensen
En verden af fodbold
234 sider
Turbine
 
Der er noget universelt, stærkt og godt over denne bog. På en eller anden måde får man mere respekt for verden og dens forskellige folkeslag ved at få serveret i ord og billeder, at fodbold det er altså noget, man spiller til hver en tid, i alle lande, på alle tider, på alle gader og stræder.
Fra bjergtoppene i Sydøstasien til den slidte bane på Østerbro, i Pnom Penh, i Boliva, i Finland og på Malta. Overalt er de ekstraordinært glade for den lille kugle, der er enorm energi i, såvel sports- som pengemæssigt. De to ting KAN nemlig godt skilles ad, hvilket vi får rigt illustreret i i bogen, der holder sig fra de store stadions men finder amatørernes strande, pladser, gårde, passager, overalt hvor der på fantasifuld og kreativ vis kan sparkes til en bold.
Om det er i støvede ørkener eller foran trøsteløse boligkomplekser. Fotografen er med overalt og er med til at give os en fodboldoplevelse langt ud over de sædvanlige, ofte kedsommelige fjernsynsrapportager, hvor resultatet er dømt til at blive det ene eller det andet.
I denne superbog er det processen mellem mennesker, der giver bolden og spillet liv, og som giver livet tilbage til spillerne i form af de råb og ytringer, vi ved læsningen kan forestille os følger med i kølvandet på de snedigt fotograferede tacklinger og spark og de opgivende miner, de små børn sandsynligvis får på i Grækenlands Rethymnon, når de af mødrene bliver kaldt ind til aftensmad.
En verden af fodbold hedder bogen.
Vi tilføjer hermed - en verden af gode billeder og stemninger.