Med hjertet udenpå Udskriv

 
 Bog, indbundet Med hjertet udenpå af Ivan Pedersen
 
 
Ivan Pedersen
Med hjertet udenpå
407 sider
Dreamlitt
 
Lige så munter Ivan er udenfor scenen, lige så professionel han er PÅ scenen, lige så fræk og skarp og humoristisk en pen har han.
Han giver os et fanatisk indblik i en branche, der altid har været kendt for at være på kanten af det tilladelige, som man nu siger. Men som man som musikinteresseret alligevel drages af, fordi man her kan komme til at udleve sine drømme, og fordi den på mange måder er fed at være i, hvis man passer godt på sig selv.
Den egenskab og det overskud har Ivan Pedersen, der er kendt for alverdens ting i musikbranchen og udadtil rigtig meget for sit samarbejde med Lecia.
Bogen er meget værdifuld og fortæller klart og nøgternt, at den pris, man fik for plader, afhang af, hvor på hitlisten man lå, at lejeprisen for at fylde på hylden, når pladerne kom hjem fra forretningerne blev trukket fra i den andel, der skulle videreafregnes osv. osv. Morsomt har det nok ikke altid været, men gode historier at skrive hjem om, og for en snu og kæk nordjyde som Ivan får man det indtryk, at han ofte har befundet sig rigtig godt på den her verdensplatform af spin, kontakter, snyd, løben fra aftaler, indskrivelse af managers som med-kompositioner (specielt praktiseret i USA).
Vi får en lang række dejlige anekdoter fra musikbranchen og ikke mindst er det guf at læse om en betydningsfuld musikers oplevelser i et langt liv, der ser ud til at være præget af familiær stabilitet og harmoni hele vejen igennem. Måske det er hemmeligheden der kan holde en oven vand . . . . . 
Et skønt, tykt og brugbart dokument over et halvt århundrede i musikkens tjeneste.
¨¨