Camp Century Udskriv

Bog, indbundet Camp Century af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Henry Nielsen
 
Henry Nielsen & Kristian Hvidtfelt Nielsen
Camp Century
268 sider
Aarhus Universitetsforlag
 
En uhyggeligt spændende bog om det, der skete engang under isen i Grønland.
Ikke i dyrelivet men i de menneskabte spændinger mellem USA og Sovjet med Danmark som lille brik.
Under den kolde krig i tresserne byggede amerikansk forsvar en militærbase dybt inde i Grønlands indlandsis.
Officielt var Camp Century en forskningsstation. Som blev indviet med pomp og pragt, indrettet til omgivelserne forstås. Men i virkeligheden blev lejren oprettet med det formål at indrette stedet til flere hundrede atomsprænghoveder rettet mod Sovjetunionen.

Fremragende forskere fra Aarhus Universitet har gravet i notater, presseklip, lurende miljøproblemer o0g meget mere for at fortælle vi læsere, hvad der egentlig skete dengang, og hvad stormagterne havde, ja simpelthen magt til, om vi ville det eller ej.
Vi kan ikke lade være med at drage en parallel til dagens potentielle rædselsordrer fra toppen i amerikansk politik.

Forfatterne fortæller let forståeligt, hvorledes Camp Century var en del af afsrkækkelses- og gengældelsespolitikken. Hvordan Camp Century var et led i en totalkrig, der på forhånd skulle advare potentielle muskler i andre dele af verden om, at de skulle ikke prøve for noget, for så fik de klø.
Politisk ideologi, handlekraft og viljestyrke var ikke til diskussion.
Journalister og befolkning blev forsøgt manipuleret; skulle føle sig overbeviste om og trygge ved den forestilling, at man kun ønskede fredelig udnyttelse af atomkraft. Osv. osv.
Vi får klarlagt, på hvilket knivsæg den danske regering befandt sig, når man skulle finde balancen mellem at have atomvåben på grønlandsk jord og se spørgsmålet om amerikansk tilstedeværelse i det hele taget.
Det lyser ud af bogen, hvilken knibe, den danske regering var i. At man ganske enkelt ikke evnede at stille noget som helst op over for den store magt vestpå.
Bogen er fyldt med gode billeder og illustrationer og tabeller, der fortæller os en masse om mængder af atomaffald og indretning af sovepladser til mandskabet.
Vi får delvis også opfrisket vores skolelærdom i fysik. Vand, brintatomer, iltatomer, isotoper osv. osv. Her er også noget guf at hente for den videnskabsinteresserede.