De sidste timer Udskriv
 
 De sidste timer
 
 
Minette Walters
De sidste timer
555 sider
Modtryk
 
En lækker bog fyldt med gode navne fra dengang, Miladies, sir´s, den totale angst for Den sorte Død, påkaldelse af ret til bamhjertighed fra Gud, og hvad man ellers havde af midler til rådighed dengang.
Bogens handling foregår i 1348, og vi kommer ind midt i den første spæde start af pestens ulyksalige hærgen.
Så skal vi igennem alle ritualerne med, at nogle mener, det er Guds straf, og det er tid til at bekende synder i forsøget på at undslippe døden, mens en Lady Anne beskytter befolkningen i byen Develish ved bl.a. at samle fæstebønderne i hovedhuset og barrikadere sig bag voldgraven.
DEN beslutning er ikke populær hos kirkens folk. Og nu skal der kæmpes ikke alene udadtil mod Pesten, som man skulle tro var den eneste, virkelige fjende, nu bliver folk også indbyrdes fjender.
Så har vi balladen.
Bogen sluger man. Den er så spændende, dels fordi den er taget fra det virkelige 1300-tals England, hvor efter sigende fem millioner mennesker døde som følge af pesten. Men også fordi man som læser lige pludselig indser, at der er forskellige måder at gribe ting an på i en krisesituation. Hvem er ven, hvem er fjende, hvem skal man redde, og hvem har man absolut intet til overs for.
Et stykke vaskeægte historisk drama.