På bogsidens bagside fortælles det, at den henvender sig til mennesker, der har mistet. Men at den også vil være nyttig for fagpersoner, der arbejder med mennesker og sorg.
Vi ville nok have lavet en omvendt prioritering.
Vi tror, der vil være et stykke imellem de, der for alvor har mistet, og til at de kan bruge så overvældende og reelt set ganske udmærket psykologisk materiale til midt i sorgen og ulykken at komme videre ved at vælge gennem så stort et udbud af øvelser, tanker, overvejelser osv. osv.
Her må man antage, at der skal en professionel på banen for at give støtte og udvælge, hvad vil være godt for en person lige her og nu.
Ellers vil materialet ganske enkelt bliver for overvældende.
Og hvad kan en sorgfyldt person bruge til, at der sandsynligvis snart kommer et computerprogram, der kan hjælpe med at ignorere stimuli, og at det sikkert varer nogen tid, før de bliver alment tilgængelige.
Bogen siger alt det rigtige, og for behandlere og professionelle, der mangler idéer og inspiration til også gennem cases at blive klog på sorgarbejdet, her kan den godt anvendes.
Ellers er der ikke rigtig noget nyt under solen. 
Og igen: En person, der er dybt berørt af tab og sorg, vil have svært ved at være mentalt klar til at kapere bogens mange udmærkede intentioner.