Ud i vildmarken Udskriv

Ud i vildmarken

 

Brene Brown
Ud i vildmarken
201 sider
Dansk Psykologisk Forlag

 

En rigtigt spændende psykologibog; ikke et opslagsværk på nogen måde, mere en beskrivelse af, hvad der sker med os, når vi af mange, forskellige årsager holder os uden for gruppen, eller bevidst/ubevidst tager afstand fra andre, der ikke er som os. Der er jo ikke to mennesker, der er ens, og der skal jo ikke meget til for at forstærke uenigheder og uligheder. Bogen her gør os opmærksomme på de fejltrin, det vil være konsekvent at vandre væk fra besværligheder i relationer for at tro, at konstant omgang med ligesindede og klikedannelser fører til lykke og fremgang.
Bogen fortæller på fin måde, hvordan vi skal søge at realitetschecke og indgå dialog med andre omkring emner, der måske virker tunge og besværlige, og som man har en tendens til at ville flygte fra for at bevare relationen sund og intakt. Men det modsatte sker, hvis ikke man får svesken på disken.
Bogen indeholder også nærværende fortællinger om forladtheds-følelser og magtesløsheden over at føle sig udenfor, mens ens overskud går med at få mad på bordet.
Og samtidig er det forfatterens egen skildring af, at man sagtens kan holde fast i sig selv, og alligevel komme ud i vildmarken og opdage styrken ved fællesskabet. Fra isolation til relation.
Let og forståeligt sprog og alligevel med viden, tyngde og pondus.