Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den glemte triumf PDF Udskriv Email

Den glemte triumf
 
 
 
Hans Krabbe
Den glemte triumf
269 sider
Turbine
 


 
Det er altid rart med nye historier. Specielt hvis de er overraskende.
Og kan tilføre ny viden om noget, vi alle tror, vi ved noget om.
Sådan er det med Hans Krabbes nye bog om dengang for længe siden, at kvinderne gjorde Danmark til verdensmestre i fodbold. Danmark-Mexico. 3-0.
Forhistorien er, at Hans Krabbe, der dengang var fodboldkommentator i DR, - og som iøvrigt er nuværende chefredaktør på Midtjyllands Avis - har  haft en god historie rumlende i maven siden dengang. 
Nemlig historien om, hvordan det kunne lade sig gøre, at kvinder fra Danmark dengang i kølvandet på kvindefrigørelsen kunne bruge så megen af deres tid på fodbold, at de kunne blive verdensmestre. Men endnu mere: Hvorfor er den kamp nærmest gået i glemmebogen, og hvordan kunne det lade sig gøre, at den triumf nærmest blev skjult og bortforklaret af selv professionelle trænere og DBU-folk med arrogante bemærkninger som de lærer det aldrig. Fodbold er ikke for piger eller Jeg har ikke tid til at se kvindefodbold her i foråret, Min kalender er desværre overtegnet.
Chefredaktøren besluttede sig for i 2017 for at kontakte kvinder fra dengang én for en for at interviewe dem.
Og vi skal love for, at det er der kommet nogle spændende historier ud af. Pigernre fra dengang, hvoraf f.eks. Susanne Augustesen var 15 og scorede kampens tre mål, tygger tyggegummi i et væk og har en Puch Maxi stående hjemme i Holbæk og idag bor på Østerbro.
Hun var en af italiensk fodbolds mediedarlinger, og hun har også været yderst tæt på terrorister, da de udførte deres angreb i en af Roms lufthavne. Den historie får vi også i bogen. Sammen med noget af den fortrydelse, hun har efter en forkert beslutning i karrieren og bitterheden langt senere over sit forhold til DBU.
Alle kvinderne fra dengang fortæller deres historie, og det ledsaget med en masse, masse billeder fra kampe, sejre, kvinder dengang og nu tilsat et forord af Lykke Friis gør det her til ikke bare en super bog om kvindefodbold men bidrager i høj grad til debatten om de muligheder og den plads, kvinder trods alt tog dengang, men som ofte blev negligeret efter forgodtbefindende med løftede øjenbryn. Samme slags som det sker idag, hvis kvinder bredt markerer sig.
Hans Krabbe har været meget grundig med research, lige fra antallet af tilskuere til kampe til den tvivl i en af spillernes sind om, hvorvidt man engang i en kamp scorede et eller to mål.
Meget af bogen er vidunderlig fortællerstil, der naturligt nok bringer os på tværs af Danmark, rundt i naturen og for mange historiers vedkommende godt ind i deres privatliv.
Flot bog.