Det, man ikke selv har fået med sig, må man finde hos andre. Visdomsord godt gemt inde i bogen her, der dybest set handler om ens mod, mavefornemmelse og stor nok længsel til at forfølge, det man gerne vil i livet. Hvor anderledes, ekstremt og grænseoverskridende, det end kan virke. For en selv og for andre.
Men når man skal afsted, så skal man afsted, og så er der ingen vej udenom, hvis man skal være sig selv tro og være i bevægelse.
Kat er blevet enke og ejer en kakaoplantage på Fiji. Hun inviterer veninderne fra skoletiden til at komme og bo sammen med hende. Spørgsmålet er nu, om de tør?
Bogen sætter gang i tankerne om at turde tage springet ud på dybt vand i en moden alder. Om de uvante lyde i sproget på Fiji. Et rundt o eller en vokal eller en rækker a ´er hviner gennem luften. Hvordan forholder man sig til det? Er det nok til, at man bliver konfronteret med sin angst og bare vil hjem?
Roman er skrevet med en under- og overliggende buffer af åndelighed og spiritualitet. Ikke bare en spændingsroman men en handling fyldt med metaforer; der nærmest kommer af sig selv, fordi den foregår så langt ude østpå, som man næsten kan komme. Og så lidt mod syd endda, så skulle man være der. Her trives anderledes religioner og en visdom plantet af havet og et meget forskelligt tankesæt, og det er det, de fem piger skal operere med i deres tid sammen på Fiji.
En tankevækkende roman. Ville du selv turde tage til det stormomblæste og sunami-truede Fiji - , altså måske bare i overført betydning.
Læs bogen og tag beslutningen.