Jonas Jonasson
Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget
375 sider
Modtryk

Der mangler den X-factor, der gjorde den første bog om den 100-årige, der forsvandt, til en verdenssucces. Det er altid fristende at forsøge sig med en 2er, både hvad angår bøger, film og musik, men ofte ender den i et pladask eller i hvert fald en krusning på overfladen. Det er nu også svært at leve op til forgængeren om Allan Karlsson. Så hvad skal man dog finde på. I bogen her sidder han på Bali og keder sig lige så meget, som dengang han sad på plejehjemmet.
Så tager handlingen fat, og Allan kommer både ud at flyve i luftballon, møder alverdens ledere og falder over forskellige, småmorsomme situationer, der mest af alt hører til i et filmmanuskript til en farce.
Forfatteren er heller ikke helt skarp i sin personbeskrivelse. F.eks. er han lige pludselig inde i både at beskrive Donald Trumps adfærd og personlige følelser. Hvor kender forfatteren dem fra. Virker ikke troværdigt.
Det er muligt, forfatteren selv har været klar over, at SÅ meget mere var der ikke at byde på, for han bruger en del af forordet nærmest til at undskylde, at bogen bliver udsendt.
Bliver Allan Karlsson 105, må han gerne holde sin fødselsdag i stilhed, ELLER også skal der på en eller anden måde fabrikeres et nyt koncept, der for alvor kan få figur og handling til at leve.