Naja Roos
Lykkebillet
279 sider
Byens Forlag

Dale, fjelde, tunnel. Tåge. Vandtæt vinterjakke. Århundreders kolonihistorier driver rundt som vraggods. Det nordlige Atlanterhav markerede en usynlig skillelinje ned gennem rigsfællesskabet. Tag dig tid, tingene kommer, når de kommer. Kolonihavnens gamle mole.
Man er ikke i tvivl om, at man er i Grønland. 
Handling:

Kira har sagt ja til et nyt job og flytter midlertidigt til Nuuk, hvor hun møder arkitekten Desmond. Som det så ofte er tilfældet, ser det ud som om, de er hinandens modsætninger. Men en fælles mistanke om korruption på byggepladsen forener dem, og de graver sammen efter sandheden.

Bogen bliver lagt op som en romantisk spændingsroman sat i scene i Grønlands store natur og i krydsfeltet mellem dansk og grønlandsk kultur.
Naja Roos har ramt spot on. Det er mange, gode miljøbeskrivelser i bogen, som enhver, der har været i Grønlands hovedstad, vil kunne nikke genkendende  til.
Forfatteren har boet hele sin barndom i Grønland, så hun har naturligvis forudsætningerne for at beskrive den grønlandske kultur og de forskelligheder, der mødes. Alligevel er det en flot præstation, at få det hele så mundret ned på papiret og leveret, så man bliver lidt nysgerrig på og for nogles vedkommende måske endda får lyst til at tage en tur til den store ø mod nord for ved selvsyn at konstatere og måske mærke  den forskellighed, der er, og de muligheder, der er for at lære noget nyt.
F.eks. at man i Grønland tager tingene mere her og nu, og at man må forlige sig med, at planer hurtigt kan blive ødelagt af natur og vejr.  
Det skinner klart og tydeligt igennem, at der er ting, vi ikke er herrer over, og man mærker, at planlægning, kærlighed og karriere hurtigt kan blive slået i stykker, men også intensiveret og hjulpet frem af den dramatiske natur og det skiftende vejrlig, som folket mod nord lever med hver eneste dag.
Vi har godt af at læse den slags.
At vores teknologi og mindgames meget hurtigt kan blive ændret i forhold til de universelle kræfter, vi alle er en del af.