Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Ækvator PDF Udskriv Email

Ækvator Kim Karmark 9788793758254
 
Kim Kornmark
Ækvator
194 sider
Byens Forlag
 
Trænger man til at finde nogle ord til at komme meget i kontakt med sig selv, sine sanser, følelser og nuet, så er her et godt bud til at lade sig inspirere af. Bogen handler om Esben og Katja, der har brug for at nyde roen og freden i en lille landsby ved Victoriasøen.
Men de går fejl af sig selv eller hinanden, og så udvikler tingene sig.
Som så ofte når de høje forventninger om nærhed og oplevelser bringer folk på afstand af hinanden.
Det, der er vigtigt i bogen, er dog efter vores mening den sanselighed, den tyggen på ordene og dvælen ved stemninger, som en ydre, dramatisk handling kan frembringe.
Der er vigtige overvejelser i bogen.

Sidder man ved siden af en meget talende person, så er det som om, man selv forsvinder en lille smule.
 
Noget i mig kræver, at jeg ikke glemmer.
 
På et eller andet tidspunkt, er det rigtige tidspunkt forpasset
 
Mærker jeg efter, kan jeg nemt komme i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har noget indeni.

 
Små bidder i romanen, små sætninger vi kan bruge universelt, og som kommer fra en Esben, der går en del spadestik dybt i sit sind, og som forfatteren lader frembringe en evne til at komme meget tæt på sig selv og få meget, nogle vil kalde det navlebeskuende ord, ud til læserne.
Sundt nok lejlighedsvis at komme meget, meget tæt på sig selv. For at finde ud af, om man er på rette vej i livet, eller om man blot bedrager sig selv -, et skisma der er et af bogens hovedtemaer.