Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Frit fald PDF Udskriv Email

 

 

 

Elsebeth Egholm
Frit fald
425 sider
Politikens Forlag

 

Egholm er rigtig, rigtig god i bogen her, men det kunne have været bedre. Aktuelt nok tager forfatteren udgangspunkt i et emne op som gangbangs i et forsamlingshus langt ude på landet. Så dukker der et lig op, som naturligvis har forbindelse til disse gangbangs, ligesom gonorre er en væsentlig del af handlingen.
Spænding er der nok af, og bogen er bestemt lige så hurtig læst og giver et kick som mange andre af Egholms romaner. På den måde bliver man ikke skuffet. Dog er det som om, at Egholm for alvor har lært skabelonen at kende. Hvordan skaber man en god krimi, hvordan fanger man læseren. Der er gået en anelse for meget automatik i det hele.  For lidt overraskende og aprubt og hold da op hvor er det godt fundet på.
Naturligvis kommer det an på, hvilke genrer krimier, man er til. Om det er de dagligedags miljøer eller er det de overraskende plots.
Her er det lidt for forudsigeligt efter vores mening:
En affære, et lig, sex, nogle gode geografiske beskrivelser af Brabrandstien, Frichsvej, en bopæl i Risskov, en hurtig jagt ned ad motorvejen mod Horsens, en nøgen mand på et kors i et sexlegerum, svenske lighunde (sagde nogen Peter Madsen-sagen) og andre ganske spændende men ikke overraskende ting. 
Bogen er 2. omgang med makkeparret Rina og Stanek, og vi ser igen, hvordan et eminent samarbejde mellem to MENNESKER og ikke opklarere foregår.
Egholm skriver fantastisk, er fængende og vedholdende i sin formulering. Vi er godt underholdt. Men der mangler lige et rigtig, rigtig godt og meget overraskende plot, der hæver bogen længere ud over scenen end den pæne krimistand.