Mads Peter Nordbo
Kvinden med dødsmasken
334 sider
Politikens Forlag

Efter at Grønland er kommet på alles læber i forbindelse med verdens sikkerhedspolitik, så giver det en ekstra dimension til de krimier, der beskæftiger sig i og med det enorme land.
Vi kommer da også omkring diskussionerne omkring Thulebasen, Danmarks nærmest kun symbolske, militære interesse i Grønland, den stigende kamp mod Kina og Rusland, magtbalance og Tupilak.
Udover det, ja så er der en del handlinger og sidehandlinger, der i denne fortsættelse i serien bliver bundet i en flot sløjfe til sidst. Og de udfordringer, Grønland konstant har med økonomien og misrøgt og udnyttelse af børn og unge er med til at sætte kulissen, og et sted forstår man pludseligt bedre, hvordan spændinger og geopolitik gør sit til, at drab og kriminalitet i hvert fald i en serie som Mads Peter Nordbos kan udvikle sig.
En inuitkvinde, Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far, er forsvundet, og bliver ikke desto mindre efterlyst for drabet på en mand, der findes død ved Sandnæs i Grønland.
Journalisten Matthew, en god ven til Tupaarnaq, rejser til Syddanmark for at tale med den psykolog, der behandlede hans gode ven, mens hun var fængslet.
Her finder han ud af, at hans ven langt fra er den, han troede. 
Matthew må nu igen op imod og arbejde med sin tvivl om et halvt samfunds tro på myter, sagn, halve sandheder, dæmoner.
Der er meget socialrealistisk at forholde sig til i bogen, der er djærvt godt skrevet og som krimimæssigt er en pageturner, og udover at det er en roman, ja så strejfer det en undervejs, om det hele kunne være taget ud af en dagens politi- og dukumentar-rapport.