Optimismens politik Udskriv

optimismens politik - bog
Mathias Herup Nielsen
Optimismens politik
160 sider
Frydenlund Academic

 

En bog der på alle måder viser de relevante hvordan det enkelte og særligt det udsatte menneske er og bliver et nummer i systemet på de, der skal hjælpe. At fokus idag er på potentiale og ressourcer frem for værdighed og hjælp fra fællesskabet.
I de senere år har der, ifølge forfatteren, bredt sig en optimismens politik omkring det overhovedet at have et liv. Hvis man kan arbejde, så SKAL man. Forfatteren ser på konsekvenserne af den beskæftigelsespolitik, der er blevet ført over år, og som gør, at en stor gruppe udsatte borgere føler, at de ikke kan leve op til kravene i aktivitetsapparatet.
Bogen forsøger at fortælle om nuancer i den arbejdsduelige og ikke-arbejdsduelige gruppe og fastslår, at grupperne er lavet af plastisk stof, der kan strækkes og bøjes og skifte farve. Og at ord som nyttejobs og kærlige krav står overfor den udfordring det er at se sine medborgere blive underkendt i en individuel vurdering, hvor sygdom og sociale problemer spiller folk et puds. Så de ikke rigtigt passer ind nogle steder, man søreme skal.
Færre får tilkendt førtidspension og flere og flere af de, der modtager kontanthjælp vurderes at være parate til at tage en uddannelse eller et arbejde.
Det vigtigste er at få borgeren ud på arbejdsmarkedet, uanset hvordan det så ender.
En bog der på en klar og overskuelig måde, også for den almindelige læser, klargør hvor systemet har sat den enkelte, udsatte borger gennem årene.