Steen Langstrup
Tabu
278 sider
2Feet Entertainment

Der er nogle sætterfejl i bogen, hvilket irriterer uden dog, at det skal fratage forfatteren, at han har lavet en bog, der lægger op til drama i det ydre og konflikter i det indre; - stof som et godt er gjort af. 
Denne gang lader thriller-forfatteren sin handling foregå på en fjern og isoleret tropeø i det caribiske hav, hvor en familie skal fejre jul. Stormen og uvejret er på vej, og dette skal naturligvis sætte scenen for den storm og det uvejr, der er på vej familiemedlemmerne imellem. 
Den får da heller ikke for lidt, skulle vi hilse og sige. Med en moden kvindes tiltrækning af sin datters kæreste, med handlinger der dækker over skyld og skam og med enorme, indbyrdes stridigheder, som midt i, var vi fristet til at sige, ingenmandslag bryder ud med en kraft som det omkransende uvejr, der kreativt har fået navnet quasimodo, og så kan det vist ikke blive mere uhyggeligt.
Når det så er sagt, og når vi må vedgå, at den ene side napper den anden, og at man læser bogen i fart og tempo:
Steen Langstrup bør dog arbejde med sproget og ty til det gamle forfattertrick: Show, dont tell, og så også beslutte lidt mere bevidst, hvilket syn, vi som læser skal følge. 
"Han var iført en fjollet hawaii-skorte". (Hvad er en fjollet skjorte?)
"Hun kunne selv høre fladheden i sin stemme"  (Hvordan lyder mon en sådan?
"Jeanette vimsede formålsløst rundt i køkkenet og følte sig ærligt talt en smule påtrængende". (Hvem beskriver det? Er det hende selv eller en anden fortæller).

Småting kan man hævde i en ellers udmærket, psykologisk thriller. Men for at en thriller virkelig, virkelig går under huden og bliver totalt nærværende for læseren, så skal det sproglige være fortættet, malerisk og beskrivende. Det kniber lidt i bogen her.
MEN - ok underholdende spænding.