James Lee Burke
Skinsygens tid

398 sider
Hovedland

 

Undervejs holder man fast i sengekanten med fingerspidsen af neglene, hvis det er tilladt at bruge klicheer. Så spændende er bogen. Og det er den ikke, fordi den udelukkende har en god handling, en historisk reference og nogle gode delplots. Den griber derimod læseren flerstrenget om halsen, fordi karakterne er meget veludviklede, og dialogerne tilpas mundrette , og miljøerne så betændte, at man som læser ind imellem nærmest føler, at man sidder i samme lort til halsen som hovedpersonerne selv.
Vi befinder os i Houston Texas i halvtredserne. Dollargrin, restauranter og jukebokse er den overfladiske facade til konflikter, der ligger og lurer akkurat under overfladen. Mænd skal have deres aggressioner ud cementere deres magt. Vinde territorier.
Da et lyn splittede himlen, så hun et mandeansigt bag rattet, står der et sted.
En oplagt scene til et filmmanuskript, og sådan er det hele vejen igennem bogen.
Mafiaens metoder, som vi kender dem fra film, mord og bilbrande, DEM er der rigeligt af. Falske betjente, sædelighedspoliti fra Vegas, kommandoer som skær i ham, jamen kan det blive bedre, hvis man er til den her genre.
En levende og ægte skildring af frustrationerne i USA på den tid; en vigtig perspektivering og fortolkning af den kolde krig. Personene i bogen er skildret så lyslevende, at man må ærgre sig over, man ikke selv kan beskrive folk så indgående.