Elsebeth Egholm
Dødvægt
400 sider
2015/2019

Normalt anmelder vi ikke ældre bøger. Men dels fik vi aldrig anmeldt den her, dels er den nyudgivet fra Politikens Forlag, og så er det en gennemført fantastisk bog.
Paperbacken her er en lækkerbidsken.
Vi taler om den niende bog i serien om Dicte Svendsen, der tager til Gozo ved Malta med sin fotograf Bo og en gruppe fotoelever, heriblandt Natasha. De to sidstnævnte tager på research på den ja på en eller anden måde sagnomspundne ø. De kommer ikke tilbage, hvorefter Natasha findes dræbt, mens Bo er forsvundet.
Dicte kommer i kontakt med politiet, men af årsager, der ikke skal afsløres her, begynder hun sin egen efterforskning.
Og SÅ er vi igang med en handling og spænding, der i 2015 slog alle rekorder for opfindsomheden i det Egholmske skriveunivers.
Vi får et fint indblik i sanseligheden på Malta, og vi får også et indblik i, hvor stærk katolicismen står på øen, og hvor fordrejet og løgnagtig, man kan dække sig ind under religionen og dyrke sin helt egen, kriminelle verden ud fra et påskud om at være from og hellig.
Dødvægt bliver her fem år efter udgivelsen stadig stående som en fornem repræsentant for krimi-genren, også selv om nye forfattere er kommet til, og nye skrivemæssige grænser er blevet brudt.
Fprfatteren kommer også omkring det evigtaktuelle emne om flygtninge, der med fare for liv og lemmer krydser Middelhavet, og måske er det en blanding af aktualitet, sanselighed og et rigtig godt greb om formen i genren, der gør, at Dødvægt er og bliver lidt af en klassiker.