De voksnes rækker Udskriv

De voksnes rækkerGem 

Anna Grue
De voksnes rækker (nu som paperback)
448 sider
Politikens Forlag

 

Dejligt gensyn med romanen - og denne gang i en paperback. Gensyn med Italiensvej, står der på forsiden, ja, så må vi sige, at vi kan glæde os over gensynet med  Vittoria, der har boet seks år i Danmark, er blevet gift, har et godt forhold til en veninde, hun så kommer på kant med, da den ene er ufrivilligt barnløs og den anden ufrivlligt gravid.
Det her er sådan en bog, man, hvis man er lidt oppe i årene, har stor glæde af igen og igen, for den har reminiscensser til ungdomstiden, der kunne være svær nok i sig selv, men så at blive rigtigt voksen og godt i veje - , var det nu det rigtige valg, man foretog sig her?
Det handler om drømmen om parcelhus og lykke med mand, børn og en meget mere end tålelig tilværelse. Er den der, var den der? Kvindeoprør, ungdomsoprør, toner fra dengang, Beatles-koncert i KB-hallen, det hedengangne Olsen Rejser, bord i Tivolis Divan 1, tidsånden er ramt fantastisk. Og selv om man i så stort et værk normalt godt kunne tænke sig, at der skete LIDT mere, så gør det ikke spor, idet det, som læseren skal have fat i, bliver præsenteret for og tager med sig, det er en historisk lomme, der er indprentet i kroppen, og da det er kroppen, der husker for os, så er det den, der bliver vakt til live igen ved at læse Anna Grues fine storværk, nemlig Italiensvej og De voksnes rækker.
Skulte kys, åbenlyse kys, fortrudte kys, den svære tid i et forhold, gnavne mænd, misfornøjede kvinder, et samfund der udfordrer, det hele er med i en bog, der gnaver sig godt ind under huden.