Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Mette F. PDF Udskriv Email

Bent Winther & Peter Burhøi
Mette F.
340 sider
Peoples Press

 

Selv om bogen er udgivet for et par år siden, så ligger den nu klar i en ny udgave med diverse forord og efterskrifter, som cementerer, at vi har at gøre med en dame, der ER blevet statsminister og ikke på vej.
Bogen handler mestendels om politik, og savner man noget fra hendes privatliv, er det ikke her, man skal finde oplysninger, der i store træk begrænser sig til, hvem hun har været gift med, at hun har været FDFer, at hun er vild med Kirsten Siggaard og kunne en masse grand prix-sange udenad, at hun har kæmpet for truede dyr, og at hun MÅ være præget af nogle dramatiske episoder fra halvfjerdsere  i sit nærmiljø. 
Derimod finder vi meget hurtigt ud af, hvilket lederstof, hun fra de helt unge år har været gjort af, hvilke ben, hun har haft i næsen, at hun meget tidligt i sit politiske virke blev gode venner med Martin Rossen, og hvorfor modet  svigtede, da hun af det offentlige blev henvist til et privathospital for en halv snes år siden, men sagde nej, hvorfor hun i bl.a. sit valg af privatskole til sit barn blev kaldt storbysakademiker, og vi får mange glimt af et menneske og en politiker, der tør gå mod strømmen og finde egne veje.
Hold da op.
Ja, man bliver forpustet af at være vidne til et menneske, der ser ud til at have begge ben på jorden, sige hvad hun mener og handle derefter.
Vi bliver samtidig vidne til et større stykke af danmarkshistorien ved at blive kundgjort med, endnu en gang, at Anker Jørgensen nok var den sidste virkelige arbejderpolitiker, og hvordan hans holdninger har påvirket Mette Frederiksen, der i parantes bemærket i lange perioder har haft et anstrengt forhold til Helle Thorning-Schmidt, der ikke gav synderligt væsen af at være leder af et arbejderparti. Siden blev de dog rigtigt gode kolleger, 
Bogen giver et fint indblik i de med- og modgange, Mette Frederiksen har oplevet i sin tid, næsten turbulente tid forstås, som politiker, og hvordan hun tildels for at beskytte sig har formået at smøre et tykt lag teflon udenpå sig for at modstå den kritik, hun har vidst ville komme, uanset hvordan man vender og drejer sig som toppolitiker.
Man får et indtryk af en rap, lille pige, der bliver godt gal i skralden, når hun ikke får sin vilje, men som dog ofte ender med at få den, og dermed kan og tør gå de veje, hun mener, der skal til, for at skabe et mere ligeværdigt Danmark.
En spændende bog der også handler meget om magtkampe og kandestøberi, og som tager os med et vist stykke bag kulisserne på Christiansborg.